I anledning af Den Internationale Toiletdag donerer Brødrene Dahl 20 nye toiletter til eleverne på Munkebjergskolen i Odense
19-11-2013
Når eleverne på Munkebjergskolen i Odense møder i skole tirsdag den 19. november, kan de se frem til nye, mere indbydende toiletforhold. I anledning af Den Internationale Toiletdag har vvs-grossisten Brødrene Dahl valgt at donere 20 nye toiletter til skolen for at markere, at vi selv i vores del af verden skal holde fokus på ordentlige sanitære forhold.
Den Internationale Toiletdag er en international mærkedag, indstiftet af FN for at sætte fokus på, at 2,5 mia. mennesker lever uden ordentlige toiletforhold. I Danmark er toiletforholdene sjældent direkte sundhedsskadelige, men blandt andet i folkeskolerne kan forholdene blive bedre.
- Vi vil gerne benytte mærkedagen til at sætte fokus på et overset sundhedsproblem. Dårlige sanitære forhold i de danske folkeskoler er efterhånden et kendt problem, og det vil vi i Brødrene Dahl gerne gøre noget ved. Den Internationale Toiletdag ser vi som en oplagt lejlighed hertil, siger Morten Kilden Nikolajsen, kommerciel direktør i Brødrene Dahl.
Vandbesparende
Der er i alt 32 elevtoiletter på Munkebjergskolen. De fleste af toiletterne er fra 1960'erne og 1970'erne. Ifølge elevrådsformand Mia Lykou Lund bliver toiletterne 'ofte klamme', især sidst på dagen, selvom der bliver gjort rent to gange dagligt. De gamle toiletter bruger desuden meget vand, så også her er der en gevinst for skolen at hente med de nye, mere vandbesparende toiletter.
- Vi er meget glade for, at vi nu får nogle bedre sanitære rammer for alle på skolen. I forbindelse med udskiftningen vil vi også give flere af væggene på vores toiletter ny maling eller anden opfriskning, så der er gode rammer for os alle på skolen, når vi går på toilet, siger skoleleder Finn Holm Ewald, som er sikker på, de nye toiletter også vil medføre en holdningsændring.
- Vi benytter anledningen til at sætte fokus på elevernes toiletvaner. Vi håber, at de nye toiletter kan motivere alle elever til at tage mere hensyn til andre, når man går på toilettet, siger Finn Holm Ewald fra Munkebjergskolen, hvor man også vil benytte donationen til at diskutere sanitære forhold i andre dele af verden.
-los
Læs september 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Dansk importør af Bobcat
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration