UgensErhverv.dk

Nye vandråd giver lokal indflydelse på vandmiljøet

Nyt lovforslag om lokale vandråd skal give sportsfiskere, landmænd og andre med interesse i lokale åer og vandløb mere indflydelse på det danske vandmiljø

15-11-2013

De kommende vandområdeplaner skal ikke laves bag lukkede døre. Derfor fremsætter miljøminister Ida Auken i dag ny lov om vandplanlægning, der blandt andet giver mulighed for at indføre lokale vandråd.

Det kan ske i lokale vandråd, som miljøminister Ida Auken vil give mulighed for at indføre som en del af de næste vandplaner.

- De første vandplaner blev lavet af den tidligere regering uden nogen form for inddragelse af omverdenen. Det vil jeg lave om på, og derfor skal der i de næste vandområdeplaner kunne oprettes lokale vandråd, som kan komme med forslag til forbedringer af vandmiljøet. Jeg synes, det giver god mening, at de lokale organisationer og foreninger giver deres besyv med, når det handler om lokale vandløb, siger Ida Auken. 

Kommunerne opretter rådene
Forslaget om at indføre vandråd er en del af det nye koncept for vandplanlægning, der er fremsat i Folketinget i dag. En lov, der danner ramme om de kommende vandområdeplaner som skal gælde fra 2016-2021. Her er 
Danmark er delt op i 23 vandoplande, og der kan oprettes ét vandråd for hvert – dog flere for de største oplande. Det er kommunerne, der skal oprette vandrådene, hvis interessenterne ønsker det.

Flere om at finde bedste løsninger
Deltagerne kan være erhvervs- og interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Danva, Friluftsrådet, sportsfiskerne, lokale organisationer osv.

- Vandrådene kan diskutere, hvad der giver mest mening i det enkelte vandløb. Er det fjernelse af spærringer i åen, genslyngninger eller noget helt tredje. Det skal de være med til at vurdere, så vi i sidste ende får den bedst mulige løsning, siger Ida Auken.  

Mindre klage-bureaukrati
Den nye lov om vandplanlægning indeholder ud over de nye vandråd også forslag, der skal gøre vandplanerne mindre bureaukratiske at arbejde med for både kommunerne og staten.

Klageadgangen ændres også, så man kan ikke klage over, hvordan vandområdeplanen er blevet til, eller hvilke mål der politisk er vedtaget. Det bringer klageadgangen på linje med det øvrige natur- og miljøområde, og man kan fortsat klage over konkrete afgørelser, hvis man som landmand eller virksomhed bliver påvirket af vandområdeplanen. 

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration