UgensErhverv.dk
Danmarks udfordringer sættes i fokus på rap-eventIværksætteren og innovatøren Jonathan Løw.

Danmarks udfordringer sættes i fokus på rap-event

Iværksætteren Jonathan Løw inviterer til alternativt arrangement, hvor rap-improvisatøren Per Vers bl.a. skal freestyle over Danmarks økonomiske problemer

13-11-2013

Kan man rappe sig frem til løsningen på, hvordan Danmark bliver et grønnere land, eller hvad vi alle sammen skal leve af i fremtiden? Det vil ordkunstneren og rap-improvisatøren Per Vers muligvis blive bedt om at svare på, når han fredag den 15. november gæster LYNfabrikken i Aarhus, hvor den kombineret innovations- og indflytter-event afholdes fra kl. 16.00-18.00.
Arrangøren af eventen, iværksætteren Jonathan Løw, inviterer således alle forbi til verdens første forsøg på at tænke kreativt omkring væsentlige udfordringer igennem improviseret rap.

- Jeg håber og tror, at hans legende, kreative og ordspillende vinkel på et felt, som han absolut ingen formel ekspertise har indenfor, vil inspirere publikum til nye tanker, og på den måde vil kunstner og crowd interagere og løfte hinanden og problemløsningen et helt tredje sted hen, fortæller Jonathan Løw.

Lær at lytte højere
Den prisbelønnede iværksætter Jonathan Løw er nysgerrig af sind. Samtidig arbejder han til daglig med innovation og nytænkning, og det kræver konstant at udfordre sin egen måde at gøre tingene på.
Løw benytter sig ikke til daglig af rap som en del af sine innovationsprocesser. Men han vil ikke afvise, at kunstformen kunne blive ét element i at åbne op for nogle af de svære problemstillinger og udfordringer, han ofte møder i både virksomheder og det offentlige.

- Vi hører hele tiden, at Danmarks økonomi er under pres. At jobs flytter ud af landet. At planeten smelter. At det offentlige skal skære ned. Der er brug for, at vi i stedet bringer noget vildskab, livsglæde og energi ind i løsningen på disse store udfordringer. Vi kan ikke møde alvor med alvor, for det skaber tungsind og det stik modsatte af det, vi egentlig stræber efter. I stedet skal vi lære at lytte højere, forklarer han.

Over 100 mennesker er allerede tilmeldt eventet, heriblandt Aarhus' borgmester Jakob Bundsgaard samt en lang række prominente kultur- og erhvervsfolk fra byen.

Interesserede kan, så længe der er plads, gratis tilmelde sig via www.perversinnovation.dk

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration