Arkhus Bygningsrådgivning er vokset støt siden etableringen i 2006. Nu har Ringsted-virksomheden modtaget sin første Gazelle-pris
08-11-2013
De seneste år har ikke just været jubelår for byggebranchen. Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at Ringstedvirksomheden Arkhus Bygningsrådgivning A/S netop har modtaget sin første Gazelle-pris.
Arkhus er siden etableringen som enkeltmandsvirksomhed i 2006 vokset til seks medarbejdere og tilskriver succesen en stærk specialisering i markedet. Arkhus er blevet kendt blandt boligselskaber og forsikringsselskaber som specialister i byggerådgivning i forbindelse med renoveringsopgaver og genopbygning efter forsikringsdækkede skader efter brand, storm og vand. Forretningen har således ikke været påvirket af kriseårenes stagnation i nybyggeriet.
Kunder over hele landet
Gazelle-prisen uddeles af Dagbladet Børsen til virksomheder, der de seneste fire år har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. Da Arkhus har mere end firedoblet omsætningen, var virksomheden selvskreven. Også indtjeningen er fulgt med, så Arkhus Bygningsrådgivning A/S har også modtaget den fornemme økonomiske rating AAA for højeste kreditværdighed.
- Efter den seneste tids store konkurser i byggebranchen er det noget, man kigger på, når man vælger samarbejdspartnere, så begge dele er vi naturligvis meget glade for, fortæller direktør Allan Daugaard. Han fortsætter:
- I firmaets første leveår var vores kunder især lokale og baseret på netværket, men i takt med væksten, har vi fået kunder over hele landet, og for nye kunder er det vigtigt med en vis tryghed, når de vælger rådgivere.
- Vi er bevidste om, at vores succes skyldes vores meget personlige rådgivning, og derfor går vi ind for kontrolleret vækst, hvor vi har sjælen og medarbejdere med de rigtige værdier med, slutter Allan Daugaard.
-los
Lad os gøre det sammen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning og Miljøsanering
Dansk importør af Bobcat
Vinduer, døre, trapper og kviste
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration