For første gang bliver Danmarksmesterskaberne i kloakarbejde placeret lige midt i udstillingsområdet, når Kloakmessen 2014 løber af stablen den 23.-24. januar
07-11-2013
Det er flytningen af messen til store, professionelle rammer i MESSE C Fredericia, som gør det muligt at hive DM ”ind fra kulden” til placeringen midt i den 4000 m2 store messehal.
- Når DM har været placeret for sig selv i et telt, er det langt fra alle besøgende, der er nået forbi og kigge. Nu kan alle uden problemer følge med, og det vil naturligvis skærpe tilskuerinteressen markant, vurderer bestyrelsesmedlem Mogens Hansen, Danske Kloakmestre.
- Det lægger selvfølgelig også et lille ekstra pres på DM-deltagerne, tilføjer han med et smil.
Godt for cv’et
I de ti bokse eller ”sandkasser” i konkurrenceområdet dystes der i tre kategorier – elever, rørlæggere og kloakmestre – og der er meget mere end bare præmier og diplomer på højkant.
- Det er æren og den faglige stolthed, der er i spil, så folk går op i det med liv og sjæl. Og så er det jo også godt at have på sit cv, at man har deltaget og måske endda klaret sig godt i DM, påpeger Mogens Hansen.
Naturligt at støtte op om
Blandt sponsorerne til DM er plastrørsproducenten Wavin, som også deltager som udstiller på Kloakmessen.
- Vi har selv et trænings- og uddannelsescenter i Hammel og går i det hele taget meget op i uddannelse og kvalitet i arbejdet, så det er naturligt for os at støtte op om DM, siger produkt- og marketingchef Henning Nykjær Stabell, Wavin, der ser frem til et par travle dage i MESSE C.
- Vi glæder os til at udstille i de nye professionelle rammer - det giver messen et løft. Vi tager en bred vifte af produkter med til Fredericia, og ser frem til at gå i dialog med kloakmestre og andre fagfolk om deres behov og ønsker i forhold til vores produkter, fortæller han.
Fokus på indhold og besøgende
Også Margrethe Stenger fra Stenger ApS i Branderup er forventningsfuld forud for dagene i januar.
- Vi har for nylig deltaget på NordBau i Neumünster. Og efter seks dage med en meget blandet besøgsskare, hvoraf mange ikke lige havde relevans for os, så glæder vi os meget til to målrettede dage i Fredericia med et fokuseret indhold og besøgende, som alle er relevante fagfolk, siger Margrethe Stenger, som i øvrigt selv er autoriseret kloakmester
Stenger ApS fremstiller afstivningskasser, og med på Kloakmessen har virksomheden blandt andet en 2 gange 3,5 meter stor afstivningskasse, samt en mediumkasse på 2 x 2,5 meter, forsynet med skær.
- Vores standard kasser er fortsat uden skær. Men vi forventer, at den afprøvning vi skal have lavet på prototypen bliver positiv, så det vil være et tilvalg at kunne få med skær, siger Margrethe Stenger.
- kj
Lad os gøre det sammen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Dansk importør af Bobcat
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tysk kvalitets siden 1860!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Når toppen skal nåes
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration