UgensErhverv.dk

Dansk Byggeri ajourfører Konjunkturanalysen

Trods et pust fra en kort, men brutal oktoberstorm er vejen til et opsving i byggeriet stadig lang

06-11-2013

Dansk økonomi bevæger sig fortsat langsomt opad i gear. Der er således udbredte forventninger om en forbedring af den økonomiske vækst i 2014 i forhold til 2013.

Der er også forventninger om højere vækst i det private forbrug og eksporten, men det private erhvervsliv vil fortsat være forsigtigt med at investere.

- Det er et godt tegn, at vi nu ser, at der er tiltro i virksomhederne til at investere. Der bliver købt flere maskiner og transportmidler og også mere software. Men der er et stykke vej til, at der bliver behov for at investere i kapacitetsudvidelse i form af nye bygninger. Det er der forsat for mange ledige lokaler til, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri vurderer, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen vil stige med ca. 3.000 personer i 2014 efter et næsten uændret niveau fra 2012 til 2013. Et af de lyspunkter, som branchen mærker, er resultaterne af Vækstplan DK, herunder BoligJobordningen og renoveringer i den almene sektor.

- Det er positivt, om end det er små tal, vi taler om i forhold til den ledige kapacitet, vi har i byggeriet. Omfanget af det påbegyndte byggeri vil i år falde til det laveste niveau i de sidste 20 år. Boligbyggeriet vil sætte bundrekord med kun 9.000 påbegyndte boliger, hvilket ikke er set siden 1940-45. Erhvervsbyggeriet ligger også på et historisk lavt niveau med kun 1,8 mio. m2, siger Finn Bo Frandsen.

Derfor er det meget tydeligt, at det stadig er de offentlige investeringer, der holder hjulene i gang i bygge- og anlægssektoren. Det offentlige nybyggeri stiger på grund af regionernes mange hospitalsprojekter og forøgelsen af de kommunale anlægsbudgetter. Der er også offentlige tilskud til den ellers nogenlunde selvfinansierede BoligJobordning, som dog bidrager, sammen med blandt andet iværksættelsen af de mange renoveringer af de almene boliger, til at stimulere aktiviteten ved bygningsreparation.

- I den forbindelse fik byggeriet lidt vind i ryggen, da oktober sluttede med en orkan, der i løbet af den korte tid, den varede, efterlod sig ødelæggelser, som vi foreløbig vurderer, vil øge beskæftigelsen med ca. 4.000 mandår og omsætningen med ca. 3,5 mia. kr., siger Finn Bo Frandsen.

På anlægsområdet ser det godt ud. Aktiviteten er tilfredsstillende, og der er udsigt til stigende aktivitet som følge af mange store infrastrukturprojekter og en række fremrykkede aktiviteter, der er led i de politiske aftaler i foråret.

- Vi ser på anlægsområdet nogle af de fornuftige investeringer, som har til formål at binde Danmark bedre sammen i forhold til erhvervsudvikling og arbejdskraft og knytte bedre trafikforbindelser til verden omkring os med investeringer f.eks. Femern, jernbanenettet og havneudvidelser, slutter Finn Bo Frandsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs september 2026 udgaven her

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • Kassebil.dk

    Kassebil.dk

    Online leasing af varebiler med ét klik.

  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration