Byrådet har bevilliget 42. mio. kroner til en omfattende forbedring og udbygning af Skjern Bank Arena, der opgraderer den til fremtiden
05-11-2013
Opgraderingen omfatter blandt andet udbygning af forskellige faciliteter i Skjern Kulturcenter. Den betydelige udvidelse af antallet af tilskuerpladser skal blive til gavn for Kulturcentrets brugere i forbindelse med blandt andet koncerter, årsmøder, håndboldkampe og nationale og internationale sportsarrangementer.
Arbejdet med valg af totalentreprenør sættes nu i gang med udsendelse af en invitation til firmaer om at deltage i konkurrencen om gennemførelse af udbygningen.
Valgte robust tidsplan
Da den samlede sum for projektet overstiger 37 mio. kroner, og det ikke kan deles op i delprojekter, gælder EU’s udbudsregler, der blandt andet fastsætter visse tidsfrister. Derfor har styregruppen lagt sig fast på en tidsplan med indvielse 3. august 2015 - til sæsonstart. Noget senere end først ønsket.
- Styregruppen har efter et grundigt forarbejde valgt en robust tidsplan og proces, som giver mest muligt for pengene, høj kvalitet og mindst mulig gene for Skjern Kulturcenter, siger borgmester Iver Enevoldsen, der er formand for styregruppen.
Gruppens øvrige medlemmer er bestyrelsesformand i Skjern Håndbold, Carsten Thygesen, formand for Skjern Kulturcenter Elmo Flaskager og næstformand for Skjern Kulturcenter Jørgen Thomsen.
”Det mest fordelagtige tilbud”
Styregruppen har overvejet flere forskellige udbudsmodeller og har på den ene side måtte tage hensyn til tidsplaner og bindinger samt en så kort lukning af Skjern Kulturcenter som muligt. På den anden side har styregruppen haft en klar målsætning om at få mest muligt for pengene. Derfor har den valgt, at opgaven udbydes i totalentreprise som projektkonkurrence med udvalgskriteriet ”Det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.
- Skjern Håndbolds bestyrelse glæder sig fortsat meget over tilsagnet om at få udvidet Skjern Bank Arena. Vi havde ganske vist troet på og drømt om en hurtigere færdiggørelse af projektet, men det afgørende er, at vi får det rigtige projekt. Vi lægger naturligvis vægt på en model, hvor der bliver der bliver skabt mest mulig værdi for pengene, udtaler Carsten Thygesen og tilføjer, at den skitserede tidsplan sikrer samtidig, at færrest mulige af de nuværende brugere generes mindst muligt i byggeperioden.
Ydermere giver det skitserede forslag nye muligheder for aktiviteter, som vil skabe værdi for Skjern Kulturcenter og Ringkøbing-Skjern Kommune. Og så skal udbygningen ses som et led i strategien om at opføre et multicenter for hele det vestjyske område.
Styregruppen opfordrer lokale virksomheder til at gå sammen og indgå i konkurrencen om at gennemføre projektet.
- kj
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Dansk importør af Bobcat
Nedbrydning og Miljøsanering
Når toppen skal nåes
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration