UgensErhverv.dk

Hillerød: Nu skal kommunens bygninger sættes i stand

I alt for mange år er der sparet på vedligeholdelsen af kommunens mange bygninger - det skal der laves om på i næste valgperiode

05-11-2013

Det skal være slut med hullede veje, skoler med dårligt indeklima eller børnehaver, hvor det regner ned gennem taget. På Dansk Byggeris valgtopmøde i Hillerød i går mandag indrømmede Socialdemokraterne, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, at der gennem årerne var blevet sparet for meget på vedligeholdelsen af kommunens bygninger. Men det skal der laves om på i næste valgperiode.

- Når vi får budgetopfølgningen, så er bygningsvedligeholdelse noget af det, der ligger først. Men præcist hvor meget vi vil investere, kan jeg ikke sige noget om endnu, sagde borgmester Kirsten Jensen(S).

- Det område er blevet forsømt. Vi har brugt penge på mere bløde områder som f.eks. børnepasning i stedet, men den skal have fuld gas fremover, sagde den konservative Dorte Meldgaard.

I dag bruger Hillerød Kommune 1.811 kroner om året per indbygger på anlægsinvesteringer, mens f.eks. Rudersdal og Hørsholm bruger over 4000 kroner per indbygger. Og ifølge de radikale trænger flere af Hillerød Kommunes bygninger til at blive sat i stand.

- Vi har haft skoler, hvor det regnede ind, så vi har renovering på dagsordenen på alle vores møder. Vi har i øjeblikket bygninger, der bliver dyrere, fordi de ikke bliver vedligeholdt, sagde den radikale Jørgen Suhr.

Venstre vil finde penge til at vedligeholde bygninger med ved at udlicitere flere kommunale opgaver.

- Hvis vi f.eks. havde udliciteret rengøringen, så havde vi haft seks millioner kroner mere i kassen til at gøre godt med, sagde Klaus Markussen.

Der var 35 fremmødte til Dansk Byggeris valgtopmøde i Hillerød, som blev afholdt hos den lokale virksomhed HHM på Bragesvej 4, hvor mange af de fremmødte stillede spørgsmål til byrådspolitikerne om alt fra afskaffelse af dækningsafgiften til kloakering og udbud af offentlige opgaver.

- Der bliver jo altid sagt en masse ting under en valgkamp, så jeg glæder mig til at se, hvad der sker efter valget, hvor løfterne skal føres ud i livet. Men jeg er glad for at høre, at politikerne fremadrettet vil prioritere at vedligeholde kommunens bygninger bedre, end de har gjort de sidste år, siger formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration