UgensErhverv.dk

Udsigt til dårligere elarbejde

Nye autorisationsregler underminerer eleftersynsordningen, lyder det fra Installatørernes Organisation TEKNIQ

04-11-2013

Regeringens lovforslag om ændringer i autorisationsreglerne vil få konsekvenser for elsikkerheden. Det mener TEKNIQ Installatørernes Organisation, der blandt andet kritiserer, at regeringen vil indføre delautorisationer på elområdet.

Delautorisationer betyder i praksis, at virksomheder med andre faglige kompetencer end elinstallationsarbejde vil kunne opnå delautorisation til at udføre og efterse elinstallationsarbejde i for eksempel boliger – herunder udføre eleftersyn.

– Essensen i lovforslaget er en svækkelse af de faglige krav, så man kan skyde genvej til at udføre teknisk kompliceret elarbejde. Det giver ringere kvalitet, som stiller forbrugerne dårligere og giver flere fejl. Fejl som måske heller ikke bliver opdaget i et eleftersyn, fordi kravene til det arbejde også svækkes, siger Simon Rasmussen, der er chef for teknisk afdeling i TEKNIQ Installatørernes Organisation.

Bakkes op af Forsikring & Pension
TEKNIQ bakkes på af Forsikring & Pension, der mener, at lovforslaget er i strid med de hensigter, der ligger bag eleftersynsordningen.

– Formålet var at højne elsikkerheden, og udvalget besluttede dengang, at for eksempel bygningssagkyndige ikke var kompetente til at udføre eleftersyn på baggrund af efteruddannelse. Derfor er det åbenlyst, at delautoriserede heller ikke har de nødvendige kompetencer til at efterse boligens samlede installationer, siger Hans Reymann-Carlsen, der er underdirektør i Skadeforsikring i Forsikring og Pension.

 - jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration