UgensErhverv.dk

Beton knuser fordomme

Det forkætrede byggemateriale spås central rolle i fremtidens byggeri.

01-06-2004

Det forkætrede byggemateriale spås efter mange års folkelig modstand den centrale rolle i fremtidens byggeri.


Af Lars Solberg


Dybt nede i kasematterne på Kronborg Slot står en figur af Holger Danske, der sover med de korslagte arme hvilende på sit sværd. Myten siger, at når det danske rige trues, vil han vågne og slå fjenden på flugt. Figuren er skabt i beton, men i modsætning til Holger Danske, er det gamle byggemateriale vågnet op til dåd og er ved at vinde kampen over de mange fordomme, der har været og er mod det.

- Det er urimeligt, at beton som materiale bliver kritiseret. Det er både et meget miljøvenligt materiale, og så kan det formes, lige som mennesket vil. Det er et fascinerende byggemateriale, som burde have mere respekt. Og det vil helt klart blive mere udbredt i fremtiden, siger en af de store betonfans, Erik Stoklund Larsen, der formand for Dansk Betonforening (DBF), som er et fagteknisk selskab inden for området.
Foreningen har både betonproducenter og almindelige privatpersoner som medlemmer.

Til daglig er Erik Stoklund Larsen civilingeniør hos konsulentfirmaet COWI A/S, der blandt andet har medvirket ved store broprojekter. Så beton som byggemateriale står både hans hjerne og hjerte nær, og han kan lyde helt indigneret, når han hører, hvad beton får skudt i skoene.

- Der er fordomme mod beton. Og ordet bliver da også brugt i mange negative sammenhænge – som betonslum, betonkommunist og andet. Men at materialet er blevet brugt som byggemateriale i nogle dårlige kontekster, er ikke betonens fejl, siger Erik Stoklund Larsen.

Romerriget
Beton har været kendt under forskellige varianter i årtusinder.

De gamle romere skabte beton ved at blande brændt kalk med knust teglsten og vulkansk aske. En af de legendariske gamle betonbygninger fra Romerrigets tid, der stadig holder sig godt efter to årtusinder, er Pantheon i Rom, hvor kuplen i beton er større end kuplen i Peterskirken.

Den moderne form for beton med cement, sand, sten og vand blev første gang brugt i Danmark i det 19. århundrede - eksempelvis i Statens Museum for Kunst fra 1896. Materialet er efterfølgende anvendt i større målestok til bygninger og anlægskonstruktioner op gennem det 20. århundrede.

Også ved udbygningen af infrastrukturen blev det hurtigt accepteret i form af jernbeton og brugt til broer – eksempelvis til jernbanebroen Gefionsbroen ved Langelinie fra 1894.
I 1930’erne begyndte mange anerkendte arkitekter at bruge beton i deres bygningsværker. Arne Jacobsen skabte midt i 1930´erne blandt andet boligkomplekset Bella Vista og Bellevue Teatret ved Klampenborg delvist i beton.

Det betød, at beton for alvor hittede i tiden op til 2. Verdenskrig, der efterlod blandt andet de mange betonbunkers på den danske vestkyst. Endvidere blev materialet brugt til at sikre den tyske besættelsesmagts fremmarch på de hurtigt lagte betonveje, der endnu findes flere steder i Danmark.

Prestigetab i 60’erne
Men de næste to årtiers brug af beton gav for alvor et efterfølgende prestigetab, fortæller Erik Stoklund Larsen.

- Dengang var der akut behov for at skaffe mange boliger i en fart. I løbet af kort tid skulle der bygges tusinder af boliger, og her var betonelementer jo fristende at bruge som byggemateriale. Så i 1960’erne og 1970’erne skød mange af de store boligkvarterer op i en fart - i Høje Gladsaxe, Albertslund, Ballerup og mange andre steder i Danmark.
Efterfølgende viste det sig, at blandingen i det anvendte beton i mange af disse bygninger ikke var god nok og ikke havde den holdbarhed, den skulle have, fortæller han.

Erik Stoklund Larsen mener, at de oprindelige betonboligkvarterer var arkitektonisk i orden.

- De blev opført i den stil, der var fremherskende på det tidspunkt, så hvis de havde været bygget med den korrekte betonblanding og efterfølgende været tilstrækkeligt vedligeholdt, ville de efter min mening være nogle flotte bygninger. Men teknisk var de ikke gode nok og blev heller ikke behandlet ordentligt og vedligeholdt, som de skulle. Men meget af den dårlige omtale af kvartererne skyldes områdets sociale problemer, og det blev desværre for mange synonymt med beton, siger han.

Kommet videre
At betonen revnede og forvitrede, har branchen erkendt, og den er kommet videre.

- Siden dengang er der sket en utrolig udvikling inden for beton, hvilket der stadig gør. Blandingen dengang var ikke holdbar nok, men det var, fordi de ikke vidste bedre. Det skyldtes uvidenhed. I dag ved teknikerne nok til at kunne lave beton, der kan holde, siger han.

At datidens byggeteknikere blandede beton i 1930’erne, der stadig holder, mener han skyldes tilfældigheder og ikke, at deres viden på området var større dengang.

Men i dag kan det ifølge formanden ikke finde sted, at man i uvidenhed laver dårlig beton.

- Viden, erfaring og certificering har gjort den moderne beton til et oplagt valg af byggemateriale. Funktionelt er det solidt og brugt til gigantprojekter som Storebæltsbroen og Øresundsbron.

Endvidere er det et meget kreativt materiale. Det kan gøre selv de vildeste arkitektideer til virkelighed, siger Erik Stoklund Larsen.

Han henviser til danske arkitekter som Henning Larsen, der står bag blandt andet Udenrigsministeriet i Saudi Arabien, og Jørn Utzon med Operahuset i Sydney.

- Beton kan være tungt og groft, men beton kan også være meget fint og let. Det har mange sider i sig, fortæller han.

Fremskridt
I de senere år er der også kommet nye materialer til som fiberbeton, spændbeton og vibreringsfri beton, hvilket er et fremskridt for arbejdsmiljøet, da man ikke behøver at stå og vibrere betonen. Endvidere er der udviklet en særlig hvid cement, hvor betonen bliver kridhvid.

Generelt sker der meget på farveområdet. Det er således muligt at blande farve i beton. Det foretrækker Erik Stoklund Larsen, der ikke mener, at det er rigtigt at male ovenpå beton.

I Sverige er det udbredt at bruge en betontype med rød farve. Blandt andet er der opført flere betonbygninger, der har samme farve som de traditionelle svenske træhuse.
Så Erik Stoklund Larsen er overbevist om, at beton går en ny storhedstid i møde.

Der vil nok aldrig komme slogans som ’Beton er fjong’, men betonformanden tror, at den brede offentlighed vil respektere de mange fordele i materialet.

- I forhold til træ, stål og mursten er beton meget mere formbart. Det skal selvfølgelig sættes ind i den rette sammenhæng, men jeg er overbevist om, at verden endnu har en masse spændende arkitektoniske oplevelser til gode med beton og jernbeton.

Brochurer

Boligministeren: Byggeriet kan skabe sin egen plads i historien

Boligministeren: Byggeriet kan skabe sin egen plads i historien

Det er så længe siden, at de færreste i byggeriet kan huske det, at Danmark har haft en boligminister og byggeriet dermed ’sin egen minister’

Byggeboom giver Københavns befolkningstilvækst baghjul

Byggeboom giver Københavns befolkningstilvækst baghjul

Ifølge Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, at byggebeskæftigelsen steg med beskedne 700 personer i tredje kvartal 2019.

FRI: Fuld stop i boligbyggeriet

FRI: Fuld stop i boligbyggeriet

Rådgivende ingeniørvirksomheder oplever en opbremsning i væksten. Dog forventes fortsat en positiv samlet udvikling i Østdanmark, mens Vestdanmark balancerer mellem vækst og tilbagegang

Henning Larsen designer højhus i San Francisco

Henning Larsen designer højhus i San Francisco

I løbet af det sidste århundrede har San Franciscos havnekvarter Mission Bay hovedsageligt været defineret af tung industri. Nu skal et nyt byggeprojekt aktivere det urbane liv i området