UgensErhverv.dk

Udvider med strategisk opkøb i Aarhus

Byggecenterkæden Optimera overtager aktiviteterne i Carlsen Byggecenter i Løgten nord for Aarhus fra konkurrenten XL-Byg

01-11-2013

I det nordlige Aarhus kender de fleste Carlsen-familiens aktiviteter. Byggecentret på Hjelmagervej 6 har eksisteret i rigtig mange år, de seneste seks år som XL-Byg. Nu bliver byggecentret en del af Optimera-kæden. Familien har selv været med i hele salgsprocessen, fordi tiden er til noget nyt og mere effektivt, der kan give kunderne endnu flere fordele.

- Optimera er den helt rigtige kæde for os. De kommer med en moderne kædetankegang, hvor der fokuseres på mere tid til kunderne, fordi systemer klarer alt det kedelige og manuelle arbejde. Det er uhyre effektivt, og det giver os tid til kundekontakt. Desuden får vi nu også et kæmpe logistiksystem, dag-til-dag levering, et onlineunivers samt flere varer, siger Peter Carlsen, der fortsætter som chef i Optimera Løgten.

Kunderne vil i dialog
Der har været mange skriverier om konsolidering i byggemarkedsbranchen. Der er for mange byggecentre, og der er for mange, der ikke tilbyder det, som kunderne - private som professionelle - gerne vil have.

- Jeg er enig i, at der er for mange byggecentre i landet lige nu. Tiderne har ændret sig, og især kunderne stiller nye krav. Hos Optimera har vi valgt at effektivisere administrationen ved hjælp af bl.a. IT- og logistiksystemer samt oprette nye løsninger, som skaber værdi for kunderne, eksempelvis levering næste morgen ude på byggepladsen med bestilling helt frem til kl. 18 dagen forinden. Kunderne fortæller os, at de gerne vil i dialog med nogen, der har forstand på deres projekter, og at de gerne vil have nye løsninger, der hjælper dem i deres hverdag. Det får de hos os, siger Flemming Krighaar, kommerciel direktør i Optimera, og fortsætter:

- Familien Carlsens byggecenter på Hjelmagervej har en stærk historie, og vi er meget glade for, at Peter Carlsen fortsætter. Alt kommer i princippet til at køre som førhen. Men man vil møde et nyt skilt foran på butikken og et stærkt projektteam, der måske er branchens bedste til at beregne kundernes projekter, samt et stort og effektivt system bag butikken.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration