UgensErhverv.dk
Telefonen kimer hos tagfirmaTagfirmaer over hele landet arbejder på højtryk og har indkaldt ekstra mandskab for at udbedre de akutte tagskader som stormen efterlod.

Telefonen kimer hos tagfirma

Alle mand kører på overtid for at lappe stormens tagskader, konstaterer servicechef fra tagfirmaet NovaTag A/S, Otto Kolbøl

01-11-2013

'Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget'.

Det er Otto Kolbøl, servicechef i tagfirmaet NovaTag A/S, der efter to travle dage gør status, efter at mandagens voldsomme storm fejede hen over landet og satte tagkonstruktionerne på prøve med vindstød i orkanstyrke.

- Allerede mens stormen rasede, begyndte telefonerne at kime, samtidig med at mail og sms væltede ind. Siden er det bare fortsat med uformindsket styrke, og alle mand er på tagene, ligesom vi har indkaldt ekstra mandskab for at afhjælpe akutte tagskader på hele Sjælland, fortsætter Otto Kolbøl og pointerer, at det i første omgang handler om at begrænse skaderne.

- Umiddelbart handler det i serviceafdelingen om for både forsikringsselskaber, virksomheder og private kunder at begrænse følgeskader fra indtrængende vand med hurtig reparation af huller fra afrevne tagflader, iturevet tagpap og ødelagte ovenlys.

For eksempel kunne patienterne på et af hovedstadens hospitaler allerede onsdag være sikre på at, det ikke længere regner ind, ligesom en medicinalproducent onsdag eftermiddag kunne fortsætte steril produktion i tørvejr.

Har omstillet produktionen
Arbejdet hos medicinalproducenten er blandt andet sker i tæt samarbejde med ovenlys producenten Unilite A/S.

- Straks tirsdag morgen rykkede vi sammen ud for at besigtige og tage mål af specialfremstillede ovenlys, som blev ødelagt af den rasende storm, og Unilite A/S har allerede omstillet produktionen, så vi sammen kan tilgodese kundernes behov i en fart, fortæller Otto Kolbøl.

Han anslår, at NovaTag A/S de seneste dage har haft over 100 henvendelser om større og mindre tagskader, og han tilføjer, at tagfirmaet - foruden flere store komplekse stormskader - har rigtig mange akutte opgaver på agendaen i de kommende uger.

- Men der forestår en ganske omfattende opfølgning med at etablere varige løsninger, inden vinteren sætter ind, understreger servicechefen.

-los

 

 

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration