UgensErhverv.dk
700 flere ledige i byggerietTrods lidt flere ledige vil vi til vinter undgå det sædvanlige meget store beskæftigelsesfald på grund af stormen, vurderer Bo Sandberg Dansk Byggeri (foto: Ricky John Molloy).

700 flere ledige i byggeriet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser en svagt stigende ledighed, det ser dog lidt bedre ud for året som helhed, vurderer Dansk Byggeri

31-10-2013

Dagens tal fra Danmarks Statistik viser en lille stigning i ledigheden på 700 personer fra august til september,hvor ledighedsprocenten dog lander på uændrede 5,7 pct.

Set over en længere periode har der været tale om en svagt faldende ledighed, som dog endnu ikke er modsvaret af stigende beskæftigelse. 

- September-ledigheden tager et lille nøk opad. Samtidig er også august-ledigheden justeret op. Det ændrer dog ikke ved, at den overordnede ledighedstendens gennem 2013, har været svagt faldende henover året, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Dagpengereform har været markant
Dansk Byggeri vurderer, at dagpengereformen, slår igennem i ledighedsfaldet i 2013.

- Effekterne af dagpengereformen er markante. Nogle forsvinder ud af den forsikrede del af arbejdsstyrken og andre finder selv beskæftigelse, fordi reformen giver større incitament til selv at finde job. Konjunkturerne har samtidig hjulpet til et ledighedsfald henover året. Men det spæde stemningsskift er endnu på ingen måde kraftig nok til at trække beskæftigelsen med op, siger Bo Sandberg.

Stormen fastholder beskæftigelsen
Udbedringen af stormskaderne efter mandagens storm, vil iflg. Dansk Byggeris foreløbige skøn indebære et forøget aktivitetsniveau i branchen, svarende til ca. 4.000 årsværk – det er imidlertid vigtigt at understrege, at det ikke betyder nyansættelse af 4.000 ledige. Det øgede aktivitetsniveau vil primært blive håndteret via overarbejde og fastholdelse af medarbejdere, som ellers ville være afskediget på grund af lavsæson. 

- Normalt har byggeriets ledighedskurve henover året udviklet sig som profilen på en Kongeetape i Tour de France – men denne vinter vil vi pga. stormen undgå det sædvanlige meget store beskæftigelsesfald i bygge- og anlægsbranchen i 1. kvartal, slutter Bo Sandberg.

-jhn

  

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration