Icopal og Alfix modtog på byggeri-messen i 2012 hhv. Byggeriets Klima- og Miljøpris. Priserne har sidenhen været en stor gevinst i virksomhedernes arbejde
31-10-2013
Icopal, Alfix og Thermisol – nu solgt til Jackon – blev alle hædret ved byggeri-messen i 2012 som en anerkendelse af deres store miljømæssige arbejde. De vandt hhv. Klima-, Miljø- og Energiprisen. Siden prisoverrækkelsen i 2012 har Icopal og Alfix videreudviklet deres miljørigtige produkter, men også oplevet et mere nuanceret syn på miljø i byggeriet, ligesom der er kommet flere grønne krav i branchen.
Flemming Adolfsen, salgs- og marketingschef hos Icopal, uddyber, hvad Klimaprisen har betydet for virksomheden:
- At vinde Byggeriets Klimapris var et stort klap på skulderen for vores hårde arbejde med at udvikle og sende Eco Activ, der er vores miljøvenlige tagprodukter, på markedet. Det var et udtryk for, at det vi havde gjort var rigtigt. Siden vi modtog prisen, har vi faktisk oplevet et mere nuanceret syn på miljøvenlige produkter, siger Flemming Adolfsen.
Icopal, der bl.a. leverer bæredygtige tagprodukter, oplever således fremgang i et ellers presset marked, og især deres Noxite-produkter, der er en del af Eco Activ-løsningen, har siden prisoverrækkelsen i 2012 oplevet eksplosiv vækst.
Flere grønne krav i branchen
Flere og flere leverandører fokuserer på klimainnovationer. Det er en god idé, eftersom der er en stigende tendens til, at bygherrer fremsætter grønne krav til materialer og produkter.
- Vi oplever, at bygherrer i stigende grad efterspørger grønne løsninger. Derfor er der også kommet større konkurrence mellem leverandørerne på denne front, og det hilser vi velkommen. Det er en rigtig god udvikling for vores branche som helhed, fortæller Anders Bertelsen Toft, der er marketingchef hos Alfix.
Kolding-virksomheden leverer produkter inden for vandtætning, flisemontering, gulve og facader. Virksomheden melder om stor efterspørgsel på sine facadepudsprodukter DuraPuds, som bl.a. bruges, når ældre huse skal energirenoveres.
Lettere poser mindsker belastningen
Alfix har, som led i deres videreudvikling af miljørigtige løsninger, også indført, at papiremballagen skal FSC-certificeres. På den måde støtter virksomheden de skovejere, der har valgt at drive skoven med respekt for mennesker og natur.
- Så vidt jeg ved, så har vi som de første i branchen herhjemme valgt, at de papirsække, vores materialer bliver leveret i, er FSC-certificerede. Samtidig har vi indført, at sækkene maksimalt må veje 20 kg i stedet for 25 kg, som tidligere har været normen. Således belastes personalet hos vores forhandlere og slutbrugerne mindre, og arbejdsmiljøet forbedres, fortsætter Anders Bertelsen Toft.
Alfix forventer, at de første nye FSC-certificerede sække vil være i handlen i starten af 2014.
Byggerimessen, hvor Icopal og Alfix modtog deres priser i 2012, afholdes næste år under navnet Byggeri '14. Messen arrangeres af Brancheforeningen Danske Byggecentre, der tæller forhandlere af byggematerialer til hovedparten af de danske bolig- og erhvervsbyggerier.
Fagmessen afholdes hvert andet år og bliver i 2014 afviklet for 16. gang i dagene 25. til 28. februar i Messe C i Fredericia. Messen er åben alle dage kl. 9.30-17.00. Fagfolk har fri adgang mod registrering (private har ikke adgang).
Læs mere på messens hjemmeside: www.byggerimessen.dk
-los
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning og Miljøsanering
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs september 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Lad os gøre det sammen
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration