Arkitektskolen Aarhus udvikler interaktive byrumsmøbler, der lyser op i de mørke timer
30-10-2013
- Ideen med projektet er at skabe en række byrumsmøbler, der kan interagere med hinanden og byens borgere. Vi kalder møblerne for Lyspunkter, både fordi de kan skabe rum på byens pladser, og fordi de inviterer til nye former for social interaktion i byrummet: udforskning, uformelle mødesteder, leg, undren og afslapning, forklarer lektor Kätte Bønløkke fra Arkitektskolen Aarhus, der leder forskningsprojektet.
Projektet er ét blandt flere under Innovationsnetværket Dansk Lys. Fire prototyper af Lyspunkterne er nu klar til opstilling efter videreudvikling af de første tre prototyper, der blev vist og testet i forbindelse med Media Architecture Biennalen i vinteren 2012.
Opstillingen af prototyperne skal bruges til at studere, hvordan Lyspunkterne bliver taget i brug, så de efterfølgende kan justeres, med henblik på at optimere interaktionen mellem lyspunkterne, byen og dens borgere.
- Lyspunkterne er udstyret med lyskilder, der lyser op i takt med, at solen går ned. De styres af sensorer og software, der tager højde for tid og sted, og om der er andre Lyspunkter i nærheden. De er simple i deres formsprog, men avancerede og overraskende i deres måde at reagere på, siger Kätte Bønløkke.
Hvordan påvirker lys os?
Om aftenen vil Lyspunkterne lyse svagt op og invitere til ophold. Når man sætter sig på møblet, lyser det endnu mere op og danner et rum af lys omkring den, der sidder i det eller står i nærheden. I udvalgte tidsrum bliver endnu en lyskilde aktiveret, som lyser ud gennem en slids i møblets side og tegner en præcis lysstråle ud fra møblet.
- Byrumsmøblerne i Aarhus kan give værdifulde erfaringer om, hvordan lys påvirker os, når vi opholder os i byens rum. Eksperimentet vil også kunne bruges som inspiration for andre byer, der ønsker at bruge 'intelligent' lys som et midlertidigt element i byrummet, siger projektleder, Anne-Mette Gjeraa, Realdania, der støtter projektet.
Forskningsprojektet udføres i samarbejde med designkontoret Kollision, byrumsinventarfirmaet Out-Sider, Mads Walberg, Aarhus Kommune og Martin Professional.
Byrumsmøblerne vil stå i Mathilde Fibigers Have i Aarhus tre uger frem.
Fakta om byspunkternes opbygning
Hvert Lyspunkt er bygget i to dele. Den nederste del står fast på jorden og den øverste er en plastskal, der definerer møblets form og siddeflade.
Siddefladen kan dreje om sin egen akse, så brugeren selv kan styre, i hvilken retning lysstrålen rettes. Peger den på et andet møbel aktiveres dette møbels lysstråle og lægger på den måde op til interaktion med de lysmøbler, som står omkring.
Det giver et skiftende samspil af lysende linjer og flader. Hvis der ikke er nogen, som bruger lysmøblerne om aftenen, går de selv i gang med at skifte farve og intensitet.
-los
Lad os gøre det sammen
Når toppen skal nåes
Dansk importør af Bobcat
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Læs september 2026 udgaven her
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration