UgensErhverv.dk
Ny Country Manager hos Geze Danmark

Ny Country Manager hos Geze Danmark

Henrik Carøe Gjellebøl er blevet ansat som Country Manager for Geze Danmark

28-10-2013

Henrik Carøe Gjellebøl er blevet ansat som Country Manager for Geze Danmark, der er blandt verdens førende producenter af teknik og automatik til døre og vinduer. Henrik Carøe Gjellebøls ansvarsområder bliver forretningsudvikling, projektsalg via forhandlere, samt ledelse, udvikling og integration af Geze Danmarks samlede organisation.

44-årige Henrik Carøe Gjellebøl kommer fra en stilling som business unit manager hos WindowMaster i VKR-gruppen og har desuden været sekretariatschef hos Danske Malermestre, udviklingschef i TK Development samt ekstern lektor på Handelshøjskolen i Aarhus.

Henrik Carøe Gjellebøl er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og har efterfølgende suppleret med en executive MBA fra CBS med fokus på forretningsudvikling af teknologivirksomheder og ledelse af organisationer, der opererer i komplekse omgivelser.

Det sidste er bestemt også tilfældet for Geze Danmark, idet regler og normer for blandt andet sikkerhed ikke altid er helt entydige inden for dør- og vinduesautomatik, som i dag har meget elektronik indbygget til at sikre intelligent styring og brugervenlighed.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration