Som en del af arbejdet for bæredygtig udvikling, starter Tarkett udfasning af ftalater fra deres vinylgulve på globalt plan
24-10-2013
Gulvproducenten Tarkett vil fra i dag begynde udfasningen af ftalater som blødgørere i deres vinylgulve. Beslutningen er en del af Tarketts arbejde inden for bæredygtig udvikling. I begyndelsen af 2014 vil Tarkett gradvist skifte til ftalatfrie blødgørere på samtlige fabrikker.
-Vi vil være pionerer inden for bæredygtig udvikling og øko-innovation. Tidligere har vi arbejdet med et lavt emissionsniveau i produkter, udfasning af biocider og genbrug. Nu vil vi også begynde at udfase ftalater fra vores vinylgulve på globalt plan, siger nordisk miljøchef Peter Okmark hos Tarkett.
Ny generation af gulve på vej
I Norden har Tarkett i de seneste år brugt ftalatfri teknologi på sin fabrik i Ronneby i Sverige. Allerede i 2009 lancerede de branchens første ftalatfrie homogene vinylgulv med bæredygtige blødgørere. Siden 2011 har de fjernet ftalater fra alle homogene vinylgulve (til offentlige områder / erhvervsområder), der er fremstillet i Sverige. Fra begyndelsen af 2014 vil Tarkett gradvist skifte til ftalatfrie blødgørere i fremstillingen af vinylgulve til både hjem og offentlige rum på alle deres fabrikker i hele Europa. Fabrikker uden for Europa vil følge efter i de kommende år. Den blødgører, Tarkett fremover vil anvende, er godkendt til brug i fødevareemballage og i legetøj til børn under tre år.
-Næste år lancerer vi en ny generation af vinylgulve til både hjem og offentlige rum. Den første kollektion kommer i løbet af foråret og er designet til køkken, entre og børneværelser. Det bliver starten på arbejdet med at udfase ftalater fra alle vores fabrikker og bidrage til et bedre indeklima, siger adm. direktør Kenn H. Nielsen, Tarkett A/S
-jhn
Mere om Tarketts miljøarbejde
- I Norden begyndte Tarkett at producere ftalatfrie vinylgulve på sin fabrik i Ronneby i 2009. De øvrige fabrikker i Frankrig, Luxembourg, Tyskland og Storbritannien vil starte på at producere ftalatfrie vinylgulve til hjemmet i starten af januar 2014. Seks måneder senere vil også heterogene vinylgulve til det professionelle marked blive fremstillet med ftalatfrie blødgørere.
- Siden 2011 har Tarkett samarbejdet med den internationale miljøorganisation "Cradle to Cradle", hvis certificeringsprogram vurderer et produkts miljømæssige egenskaber gennem hele produktets levetid i en cirkulær økonomi. Før et produkt kan certificeres kræver det, at produktet er 100 % genanvendeligt. Tarketts linoleum- og trægulve er "Cradle to Cradle"-certificeret på sølvniveau.
- 1996 startede Tarkett Nordens første og eneste genbrugsanlæg til genbrug af installationsaffald fra vinylgulve. I dag genanvendes ca. 420 tons, hvoraf 75 % indgår som råmateriale til nye gulve.
- 2009 lanceredes iQ Natural, et produkt med bæredygtige blødgørere baseret på ricinolie.
- 2013 besluttede Tarkett at indstille al brug af biocider i deres produkter.
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Tysk kvalitets siden 1860!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Fra Typehus til Drømme Villa
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv
PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer