UgensErhverv.dk
Tårne i Værløse

Tårne i Værløse

Det nye byggeri Værløse Bymidte kommer til at bestå af både et nyt varehus og 46 ejerlejligheder i fem høje tårne

02-04-2007

Før nedlæggelsen af flyvestationen måtte der ikke bygges særlig højt i Værløse. Nu er det muligt at bygge det første fem-etagers byggeri i Værløse. Det bliver en arkitektonisk perle, mener bygherren.

Siden 1960´erne har området for enden af gågaden ud mod Stiager været ejet af Værløse Kommune. Efter mange års debat og kuldsejlede planer om at bygge en svømmehal på den centralt beliggende grund, er der nu fart i planerne om at skabe et indkøbscenter og eksklusive boliger lige midt i Værløse. Hele projektet står færdigt i efteråret 2008.

- Kommunen har fra første færd haft nogle skrappe krav til byggeriet. Men vi er endt med et rigtig flot og gennemført byggeri, som bærer præg af kvalitetsmaterialer og en arkitektonisk streg, der passer ind i lokalområdet. Det er samtidig dristigt og nyskabende. Jeg glæder mig rigtig meget til at vise Værløses borgere et flot nyt center med varehus, café og ikke mindst nogle eksklusive lejligheder oven på, siger bygherre Per Overgaard.

Tidligere har flyvestationens nærhed betydet, at der ikke måtte bygges særlig højt i Værløse. Men efter flyvestationens lukning er der nu åbnet op for højere byggerier.

Fakta
- MT Højgaard bygger fem tårne på tre-fem etager, der kommer til at indeholde ca. 50 lejligheder på mellem 70-150 kvadratmeter.
- Stueetagen vil blive brugt til et varehus på 3.000 kvadratmeter samt en tilhørende café.
- MT Højgaard skal bygge den nye "Værløse Bymidte" i en hovedentreprise.
- Bjerg Arkitektur har tegnet det nye byggeri "Værløse Bymidte".

-sbo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Overborgmester: Vi kan sagtens bygge mere bæredygtigt i København

Overborgmester: Vi kan sagtens bygge mere bæredygtigt i København

Det er ikke kun i København, der mangler flere boliger med en lavere husleje. Det gælder for eksempel også New York, Paris og Barcelona. Men byggeri står for 37 procent af de globale CO2-udledninger

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”