Usikkerhed om værdien af tilstandsrapporten får de bygningssagkyndiges brancheforening til at indføre en garantiordning, der vil overflødiggøre retslige efterspil
23-10-2013
Der skal være tillid til tilstandsrapporten og usikkerhed om kvaliteten af rapporterne skal ryddes af vejen med en garantiordning på tilstandsrapporter, som skal sikre de hushandlende mod opslidende retssager og mod at hænge på høje selvrisikobeløb.
Den nye garantiordning trådte i kraft tirsdag d. 22. oktober og betyder, at alle tilstandsrapporter udarbejdet af et medlem af de bygningssagkyndiges brancheforening, BfBE, vil være omfattet af BfBE Garanti.
- Med BfBE Garanti bliver forbrugerne sikret mod at skulle i retten med klager over tilstandsrapporter, og den sikrer, at forbrugeren får sine penge, hvis den bygningssagkyndiges virksomhed ikke findes længere, siger formand Tommy Glindvad, BfBE.
- Med etablering af BfBE Garanti har vi lyttet til den bekymring, forbrugerne har for kvaliteten af tilstandsrapporterne. Vi vil gerne vise, at man kan stole på indholdet af vores tilstandsrapporter, og at vi står på mål, hvis der alligevel er problemer med en rapport. Det skal være nemt at benytte huseftersynsordningen, som tilstandsrapporterne er en vigtig del af, og det bidrager vi til med denne garanti, tilføjer han.
Afgørelse udføres direkte
Forbrugerne vil især komme til at opleve tre forbedringer af deres retsstilling ved hushandler.
For det første er en afgørelse en afgørelse i huseftersynsordningens forbrugerklagenævn. Det betyder, at medlemmer af BfBE kan ikke længere afvise at følge afgørelserne fra klagenævnet og så overlade det til forbrugeren at tage initiativ til en retssag.
Dernæst risikerer forbrugeren ikke at hænge på selvrisikoen fra den bygningssagkyndiges ansvarsforsikring, hvis den bygningssagkyndiges virksomhed ikke længere findes. Det drejer sig typisk om 25.000 kroner
Og til sidst kommer forbrugeren heller ikke til at hænge på eventuelle selvrisici fra ejerskifteforsikringen. Det drejer sig om 5.000 kroner pr skade og helt op til 50.000 kroner pr tilstandsrapport
- Det er vigtigt at sige, at forudsætningen for at benytte garantien er, at man afventer en afgørelse fra ordningens godkendte og uafhængige forbrugerklagenævn. Trygheden ligger i, at nævnsafgørelsen bliver ført ud i livet uden videre. Det tror jeg, er en lettelse for mange forbrugere, siger Tommy Glindvad.
- kj
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Fra Typehus til Drømme Villa
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv
PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer