UgensErhverv.dk
Håndværkerfradrag giver grønne boligerBoligejerne bruger især håndværkerfradraget til energirenovering og det er godt for de CO2 mål regeringen har sat.

Håndværkerfradrag giver grønne boliger

Varmepumper, nye vinduer eller isolering er boligejernes førstevalg, når de gør noget ved boligen, og det skyldes især håndværkerfradraget, vurderer Dansk Byggeri, der står bag ny rundspørge

23-10-2013

Nyt køkken eller nye vinduer? Nyt badeværelse eller hulmursisolering? Når danskerne skal vælge, hvor de vil opgradere boligen, så vælger hver tredje et grønt tiltag, der sparer på energien.

Det viser en rundspørge, som YouGov har lavet for Dansk Byggeri. Energirenovering er blevet mere populært i takt med at BoligJob-ordningen har givet husejerne mulighed for at få en skatterabat på 15.000 kroner af arbejdslønnen.

- Det er jo en fantastisk tendens, der er til gavn for både CO2-regnskabet, miljøet og regeringens ambitioner om at skære 40 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser. Og da husholdninger står for cirka en tredjedel af Danmarks CO2-udledning, så er det fornuftigt at gøre det attraktivt for netop boligejerne at energirenovere, siger energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Mieke Bak Rasmussen.

Bedre muligheder i Sverige og Tyskland
Men hvis endnu flere boligejere skal prioritere energirigtige investeringer før et nyt køkken eller et nyt badeværelse, så er det nødvendigt at netop de grønne investeringer gøres endnu mere attraktive.

- I fx Tyskland og Sverige har politikerne prioriteret at gøre det attraktivt at energirenovere ved at lave permanente tilskuds- og fradragsordninger, som udgør en langt større del af husejernes omkostninger end i Danmark, da investeringer i grønne løsninger ofte er en større udskrivning. BoligJob-ordningen har givet mange mod på at investere grønt i boligen, men vi kan få endnu flere grønne boliger, hvis politikerne laver en permanent tilskudsordning, der for alvor gør det attraktivt at energirenovere, siger Mieke Bak Rasmussen. 

-jhn

Fakta om brug af tilskud
Af de personer, der fik udført håndværksarbejde i 2012 benyttede 76 % sig af håndværkerfradraget, 13 % fik tilskud fra energiselskaber, mens 2 % af personerne benyttede sig af andre tilskud. I 2013 og 2014 forventer 77 % i undersøgelsen at gøre brug af BoligJob-ordningen, 12 % af energiselskabernes tilbud og 5 % af andre tilskud.

Læs hele undersøgelsen her: http://www.danskbyggeri.dk/files/Filbibliotek/Nyheder%20og%20presse/Energirenoveringsanalyse.pdf

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration