UgensErhverv.dk

Nordisk millionpris til bæredygtigt dansk byggeri

Førsteprisen i konkurrencen Nordic Built Challenge går til det danske projekt Ellebo Garden Room, der viser helt nye veje mod et mere klimavenligt byggeri

18-10-2013

Nordic Built Challenge, som blev lanceret i 2012 af Nordisk Innovation i Oslo, udfordrede den nordiske byggebranche til at renovere fem navngivne bygninger i de nordiske lande. Konkurrencen er en del af et større initiativ, som blandt andet omfatter manifestet Nordic Built Charter. I september blev de fem nationale vindere i konkurrencen udset og vinderen af den nordiske hovedpræmie er nu kåret af de nordiske erhvervsministre.

Det blev det dansk/engelske team bag projektet Ellebo Garden Room som løb med hovedpræmien på 1 million norske kroner.  Adam Khan Architects, Daniel Serafimovski Architects, Kristine Jensens Tegnestue og Price & Myers vandt for deres nyskabende forslag til renovering af et alment boligkompleks i Ballerup udenfor København.

I sin motivation siger juryen blandt andet:

- Ellebo Garden Room er et fremragende eksempel på principperne i Nordic Built Charter og projektet har potentialet til at være med til at placere de nordiske lande helt i front internationalt på byggefronten.

Ingen dyr genhusning
Projektet inkluderer blandt andet et innovativt forslag til, hvordan lejerne kan blive boende i deres hjem under en renovering, sågar under udskiftningen af facaden.

- At give lejerne mulighed for at blive boende i deres hjem i forbindelse med renoveringen er et helt centralt aspekt ved projektet. Det gør det muligt for dem at få hævet kvaliteten på deres bolig uden at skulle igennem den dyre og stressende proces med genhusning, hvilket også er med til at sikre de sociale bånd i hele processen, udtaler en af vinderne, Adam Khan.

Nordic Built Charter ligger vægt på både de miljømæssige og menneskelige aspekter ved bygge- og boligsektoren. Projektet Ellebo Garden Room er unikt i kraft af, at det både skaber store energibesparelser og samtidig skaber bedre rammer for de mennesker, der bor i Ellebo. Efter renoveringen kan Ellebo leve op til de nyeste energikrav, og beboerne får nye penthouseboliger, altaner, elevatorer og bedre adgang til nye, grønne uderum.

Visionær renovering
I Ballerup kommune ved København, hvor boligkomplekset ligger, er man derfor meget glad for projektet.

- I Ballerup Kommune prioriterer vi bæredygtighed i de nye boligbyggerier og boligområder, der er opført de seneste år. Vi ser derfor frem til også at kunne gennemføre en så visionær renovering af det eksisterende byggeri, siger borgmester Jesper Würtzen.

Nordic Built Charter
Hjørnestenen i Nordic Built programmet er Nordic Built Charter, som opstiller 10 fælles nordiske principper for bæredygtigt byggeri. Over hundrede centrale aktører i byggebranchen har allerede skrevet under på chartret. Nordic Built Challenge, der har som mål at demonstrere disse 10 principper i praksis, har allerede kastet en række nyskabende forslag af sig.

Læs mere om Nordic Built programet. Klik her

-los

 

 

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Fyns Kran Udstyr

    Fyns Kran Udstyr

    Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.

  • Vika vinduer

    Vika vinduer

    Lad os gøre det sammen

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • Kassebil.dk

    Kassebil.dk

    Online leasing af varebiler med ét klik.

  • FlotteGulve.dk a/s

    FlotteGulve.dk a/s

    Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration