Halvdelen af virksomhederne i byggebranchen oplever, at kommunerne ikke har nok fokus på erhvervslivets vilkår, viser en ny undersøgelse
18-10-2013
Dansk Byggeri har op til kommunalvalget taget temperaturen på, hvad virksomhederne i byggebranchen mener om deres kommune. Her siger lidt over hver anden virksomhed, at deres kommune kun i ringe eller meget ringe grad har fokus på erhvervslivets vilkår.
- Gode vilkår for erhvervslivet er afgørende for, at en kommune kan beholde og tiltrække nye virksomheder og dermed skabe arbejdspladser. Derfor er det bekymrende, at mange virksomheder ikke føler, at deres kommune har fokus på erhvervslivet. Kommunerne bør lytte til, hvad der er vigtigt for virksomhederne, da de er afgørende for, hvor mange penge, der fremadrettet kommer i kommunekassen, siger kommunalpolitisk konsulent Lea Stentoft, Dansk Byggeri, der dog understreger, at flere kommuner er godt på vej.
Byggesager skal hurtigere igennem
De knap 100 virksomheder i undersøgelsen har også svaret på, hvad de gerne ser på dagsordenen i den kommende valgkamp. Omkring halvdelen mener, at hurtigere ekspedition af byggesager og udbud af opgaver er vigtige områder.
- Virksomhederne står jo lidt i stampe, hvis f.eks. en byggesag bliver trukket i langdrag, så en hurtigere sagsbehandling er derfor et kerneområde, der er afgørende for, at virksomhederne kan arbejde på fuld kraft. Det kan også være en torn i øjet på virksomhederne, at nogle kommuner selv slår græsset og rydder sne, selvom der er gode erfaringer med og penge at spare ved at sende opgaven i udbud og invitere de private virksomheder inden for, siger Lea Stentoft.
Et flertal af virksomhederne ser desuden gerne, at valgkampen kommer til at handle om vedligehold af kommunernes bygninger og veje.
- Håndværkerne bruger mange timer på vejene, når de skal rundt til forskellige opgaver, og derfor er et godt vejnet vigtigt for dem. Men områder som renovering og ny asfalt bliver ofte glemt til fordel for mere bløde områder som ældrepleje og børnepasning, siger Lea Stentoft.
- kj
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv
PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer