UgensErhverv.dk
Rockwool åbner ny fabrik til 175 mio. kr.Med åbningen af den nye fabrik i Roermond i Holland tredobler Rockwool koncernen sin produktionskapacitet inden for facadepaneler af hårdt presset stenuld.

Rockwool åbner ny fabrik til 175 mio. kr.

Nu åbner Rockwool en ny, højteknologisk linje til produktion af facadepaneler, og dermed tredobler koncernens datterselskab, RockPanel, sin produktionskapacitet

11-10-2013

Æstetiske, monteringsvenlige og langtidsholdbare facader er blevet en mere og mere efterspurgt vare i en byggeindustri, hvor der er stadig stigende krav til bæredygtighed, byggeomkostninger og arkitektoniske kvaliteter.

I forlængelse heraf åbner Rockwool koncernen i denne uge en ny, højteknologisk linje til produktion af facadepaneler fremstillet af hårdt pressede stenuldsfibre. Dermed tredobler Rockwool koncernens datterselskab, RockPanel, sin produktionskapacitet og er klar til at fortsætte sin vækst. RockPanel omsætter for over 300 mio. kroner og har en overskudsgrad, der er væsentlig højere en gennemsnittet i koncernen.

Blandet grundlag for succes
Den nye produktionslinje rummer den nyeste teknologi inden for området og repræsenterer en investering på cirka 175 mio. kroner. Linjen er etableret i forbindelse med Rockwool koncernens fabrik i Roermond i Holland, hvor den ligger centralt placeret i forhold til både eksisterende markeder samt de nye vækstmarkeder i det øvrige Europa, som datterselskabet RockPanel forventer at udvikle i de kommende år.

En del af grundlaget for den succes, RockPanel har oplevet de senere år, er en kombination flere ting. Bl.a. højere krav til bygningers energieffektivitet. Højere energikrav har medført et øget fokus på renovering af facader på eksisterende bygninger, hvor RockPanel-produkterne er velegnede. Inden for nybyggeri har såvel energikravene som ønske om bæredygtige og æstetiske løsninger ført til et øget fokus på RockPanel-produkternes egenskaber. Panelerne fås i et meget bredt udvalg af farver og overfladestrukturer.

RockPanels facadepaneler er fremstillet af naturlige, bæredygtige råvarer (sten) og er 100 % genanvendelige. Det har medført, at RockPanels-produkterne er klassificeret blandt de mest bæredygtige byggematerialer.

Præmierer unikt design
Den nye RockPanel produktionslinje blev indviet under medvirken af bl.a. den hollandske minister for bygninger, Stef Blok, den danske ambassadør i Holland, Ole Moesby samt administrerende direktør, Eelco van Heel, Rockwool.

- Vi er overbeviste om, at vi kan udvikle denne forretning til en stærk europæisk spiller, der kan bidrage væsentligt til Rockwool koncernens fremtid, siger Eelco van Heel.

I forbindelse med indvielsen af den nye fabrik har RockPanel inviteret arkitekter og designere i Europa til at kreere et helt ny, unikt overfladedesign. Det bedste design bliver præmieret med RockPanels egen Product Design Award. En del af præmien er, at det vindende design sættes i produktion og markedsføres med designerens navn.
Med prisen ønsker RockPanel at sætte fokus på de arkitektoniske muligheder ved virksomhedens produkter.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer