Der skal større tilskud på bordet for at få flere boligejere til at energirenovere f.eks. vinduerne.

Energi-aben ligger hos politikerne

Der skal tilskud til, og det skal være et tilskud, der kan mærkes, ellers dropper danskerne at energirenovere boligen, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri

09-10-2013

Politikerne vil gerne have Hr. og Fru Jensen til at udskifte vinduer, hulmurisolere og investere i jordvarme eller solceller, så Danmark i 2020 kan skære 40 % af CO2-udledningen. Men boligejerne er tilbageholdende med at hive den store pengepung frem og investere i energirenovering.
Der skal tilskud til, og hvis det ikke er stort nok, så bliver energirenoveringsprojekterne liggende i skuffen.

Kræver mere end håndværkerfradraget
En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Dansk Byggeri viser nemlig, at 27 % af boligejerne har konkrete projekter, som de gerne vil gennemføre. Men det sker kun, hvis de kan få et tilskud, og det skal være større end det nuværende håndværkerfradrag.

- Politikerne bør lave en tilskudsordning, der gør, at boligejerne kan mærke en økonomisk fordel i at energirenovere. Eftersom vores bygninger står for 40 % af energiforbruget, er det nødvendigt at få netop den gruppe til at handle – i hvert fald hvis Danmark skal skære 40 % af udledningen af drivhusgasser, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.

Nedslag i ejendomsskatten?
En undersøgelse fra Boligejernes Videnscenter, Bolius, bekræfter, at boligejerne ikke går i gang med grønne investeringer af sig selv. Her svarer 49 %, at der skal en fordelagtig tilskudsordning til, hvis de skal energirenovere. Og 43 % ville blive motiveret til at gå i gang med arbejdet, hvis de til gengæld fik et nedslag i ejendomsskatten.

- Hvis man som boligejer skal energirenovere for mellem 100.000 og 400.000 kr., så batter BoligJob-ordningens skatterabat på 15.000 kr. ikke ret meget. Men med et tilskud på op til 50.000 kr. til arbejdsløn bliver energirenovering for alvor attraktivt. Det er den slags investeringer, der gør en forskel i Danmarks energiregnskab, siger Torben Liborius.

- kj