UgensErhverv.dk
Energivindue flere gange bedre end kraveneEcliptica fra Krone Vinduer.

Energivindue flere gange bedre end kravene

Krone Vinduer har nu fået certificeret deres vinduesprogram Ecliptica, der er et energivindue udført i træ og fiber komposit

07-10-2013

Krone Vinduer, som satser meget på energirigtige løsninger og udvikling af nye produkter, har fået deres Ecliptica vindue A-mærket, og vinduerne opfylder nu langt over de forventede krav til 2020 i bygningsreglementet.

I forbindelse med de fysiske test viste det sig, at Ecliptica generelt er tre-fire gange bedre end de stillede krav. En dokumenteret slagregnstæthed på 1500Pa sikrer kunderne et vindue, som er yderst luft- og regntæt og upåvirket af selv de værste orkaner.
Faktisk kan Ecliptica uden problemer modstå en tre gange en dansk orkan i op til 100 meters højde både på tæthed og udbøjning. Det åbner nye muligheder for levering til høje byggerier med ekstrem vejrpåvirkning, og virksomheden forhandler pt. med bl.a. en interesseret kunde i New York og Boston omkring en facadeløsning af Ecliptica-systemet for brug i højhuse og arkitektoniske byggerier.

Forud for sin tid
Med en Eref på +32,7 kWh/m2 ligger Ecliptica suverænt foran i feltet af energivinduer. Tre-lags glas og smalle glasfiberrammer sikrer et maksimalt lys- og energiindfald og dermed et betragteligt tilskud til boligens opvarmning. Faktisk burde Ecliptica have sit eget energimærke A++ for, at retfærdiggøre de suveræne isoleringsegenskaber.

- Ecliptica er et vinduessystem, som er forud for sin tid. Vi er så heldige, at producere Ecliptica i en tid, hvor stigende energipriser skærper kravene til vinduernes isoleringsevne. Det giver os en klar konkurrencefordel, da vinduet er yderst energieffektivt, siger direktør Kaj Bundgaard, Krone Vinduer.

Ecliptica vinduerne er særligt velegnede i kystnære miljøer, som stiller ekstra store krav til vinduernes holdbarhed. Yderdelen i komposit er modstandsdygtig over for salt, da glasfiberen ikke nedbrydes, men derimod bevarer sine gode egenskaber i hele vinduets levetid.

Eco-modellen
Da bæredygtighed og vugge til vugge analyser er blevet en del af dagligdagen, bliver der arbejdet på en Eclipitica Eco-model, som også opfylder dette område med bedre egenskaber på alle parametre.

- Det nye Eclipitica Eco vil være på markedet til vinter med mange nye fordele, som allerede efterspørges i det oprindelige produkt, siger produktionschef Carsten Lanzky Jensen, Krone Vinduer.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration