Sikkerheden kan stadig forbedres viser Arbejdstilsynets seneste razzia på 224 byggepladser i Danmark
28-03-2007
Det er Arbejdstilsynets foreløbige konklusion efter kontrolaktionen tirsdag. Der er stadigt for mange byggepladser, hvor sikkerheden halter, og det er vurderingen fra Arbejdstilsynets tilsynsførende, at forholdene ikke var bedre tirsdag, end det er set ved de foregående aktioner.
Det var især det farlige arbejde i højden for eksempel på stilladser og tage, der var i fokus ved dagens aktion.
- Det er ikke tilfredsstillende. Specielt mangler ved stilladsernes rækværker, er der mange sager på. Derfor vil Arbejdstilsynet stadigt fastholde fokus på byggepladsernes sikkerhed, siger kontorchef Sonja Ploug Jensen, Arbejdstilsynet.
Ved aktionen besøgte Arbejdstilsynet 224 byggepladser. Der er givet 140 strakspåbud eller forbud over for arbejde på tage og stilladser. I disse tilfælde udløste Arbejdstilsynets reaktion, at arbejdet på byggepladserne blev stoppet, indtil forholdene er i orden. Flere af disse sager skal nu overvejes nærmere for at afgøre, om der skal indstilles til retslige tiltaler.
Også nedrivninger og renoveringer havde Arbejdstilsynet kig på.
- Vi har naturligvis også kigget særligt efter asbestarbejde på byggepladserne. Vi er endnu ikke færdige med sagerne, men umiddelbart ser det ud til, at vi for det første ikke har mødt så meget asbestarbejde og for det andet, at man ikke alle steder har helt styr på, hvordan man skal arbejde med asbest. Det kigger vi selvfølgelig nærmere på nu, siger Sonja Ploug Jensen.
Aktionen var samtidigt optakt til, at Arbejdstilsynet fra den 1. april indleder en systematisk gennemgang af arbejdsmiljøet i alle landets bygge- og anlægsvirksomheder med ansatte.
- Arbejdstilsynet har med aktionerne vist, at det er nødvendigt, at både arbejdsgivere og medarbejdere tager sikkerheden alvorligt og holder yderligere fokus i det daglige arbejde. Med vores gennemgang af arbejdsmiljøet hos alle virksomhederne får vi mulighed for at få fat om de mere bagvedliggende og forebyggende tiltag, som virksomhederne kan gøre, fastslår Sonja Ploug Jensen.
-sbo
Tysk kvalitets siden 1860!
Find den varebil, der passer bedst til kravene inden for dit erhverv.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning og Miljøsanering
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Få en robust og loyal samarbejdspartner
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
I de seneste år er reglerne om asbest i arbejdsmiljøet skærpet med blandt andet autorisationsordningen
I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
For at bane vej for flere almene boliger i højprisområder hæves maksimumsbeløbet med yderligere ti procent
Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige