Selsmosen i Høje-Taastrup Kommune er et af i alt ni europæiske eksempler på klimaløsninger, der samtidig gør byer mere spændende
04-10-2013
Som et af i alt ni udvalgte europæiske projekter er Selsmosen i Høje-Taastrup Kommune kommet i fornemt selskab: Det sker i en ny publikation kaldet ”Regnvand i byerne”, udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
”Regnvand i byerne” viser med eksempler fra Holland, Tyskland, Sverige, Norge og Danmark, hvordan man kan tage højde for ændrede klimaforhold og samtidig gøre by- og boligområder mere indbydende og mere bæredygtige.
Regnskyl gav resultatet
Nyskabelsen af Selsmosen blev til på baggrund af et stort regnskyl i 2007, hvor søen gik over sine bredder, hvorfor man besluttede at udvide regnvandsbassinet.
Søens udvidelse betød, at store dele af det eksisterende parkområde skulle inddrages, og som kompensation ønskede kommunen at tilføre området nye, spændende oplevelser og aktiviteter i og ved vandet – til glæde for byens borgere.
Selsmosen var samtidig en del af områdefornyelsen Kulturringen, et partnerskab af forskellige interessenter i området, som ønskede at styrke forbindelsen mellem Taastrup Station og teater, skole og andre institutioner langs Taastrupgårdsvej.
Blåt-grønt anlæg afløste park
Resultatet blev det nuværende ”blå og grønne”-anlæg, hvor Selsmosens østlige del præges af træbroer som forbindelsesvej mellem stationen og teatret/Taastrupgårdsvej gennem et smukt parkstrøg af blå og grønne elementer, bl.a. øer, vandhaver og kajakpolobane.
Den vestlige del af Selsmosen er spækket med aktiviteter og opholdsmuligheder langs et slynget stiforløb, mens der i den nordlige er bevaret mange træer på øer ude i søen.
I publikationen ”Regnvand i byerne” fortælles mere om de tekniske og organisatoriske udfordringer og løsninger ved Selsmosens nyskabelse samt de otte andre eksempler fra ind- og udland. Se den på ministeriets hjemmeside www.mbbl.dk.
- kj
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Lad os gøre det sammen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Dansk importør af Bobcat
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration