UgensErhverv.dk
Levende byrum på Randers Havn

Levende byrum på Randers Havn

”Min havn-min by”-projektet byder på storslåede billedoplevelser på Randers Havn, hvor alle kommunens borgere er indbudt til at opleve havnens historie

26-09-2013

DLG-bygningen på Randers Havn bliver det helt store filmlærred, når projektet ”Min havn-min by” på de første tre oktoberdage viser animationer på en af de store silobygninger, der giver tre forskellige bud på havnens fremtid. Samtidig udstilles en flot billedserie på et langt banner om havnens fortid, udvikling og brug fra 1910 og frem til i dag.

”Min havn - min by” viser, hvordan havnen altid har været et omdrejningspunkt for Randers’ identitet. Animationerne vil også præsentere flere mulige scenarier for havnens fremtidelig brug og give kommunens borgere mulighed for at fantasere om, hvordan havnen kan blive en integreret del af byen.

Ikke oplevet før
Den 1. og 2. oktober vil der være mulighed for at sejle med Lillebjørn om aftenen. Der vil være guide med på turen. Billetter kan afhentes i receptionen på Museum Østjylland. Billetterne er gratis mod at borgerne giver et lille bud på havnens fremtid på bagsiden af billetten, inden de stiger af båden.

- Der er lagt op til en anderledes oplevelse på Randers Havn, for på disse tre aftener er havnen ikke kun en arbejdsplads, men også et levende byrum for alle borgere. Du kan gå rundt og opleve en helt anderledes stemning på havnen, enten ved at spadsere en runde på pierne og se animationerne på afstand eller ved at gå helt tæt på bygningerne og samtidig se billederne fra det liv, der har været her. Og så er der jo også mulighed for at se det hele fra vandsiden, hvor Lille Bjørn sejler i aftenmørket. At se havnen fra vandsiden om aftenen er i sig selv en helt anderledes oplevelse. Vi får nogle fantasifulde bud på, hvordan havnen vil kunne se ud om nogle år, hvis vi tænker ud af boksen. Jeg tør godt love, at vi med animationerne får noget at se, som vi ikke har oplevet før i Randers, fortæller Helga Hjerrild, som er kulturkonsulent hos Randers Kommune.

Borgerne involveres
”Min havn - min by” afvikles som led i Randers Kommunes kulturaftale med Kulturregion Østjysk Vækstbånd, hvor et af de tre indsatsområder hedder ”levende byrum”.

I Randers er det blevet til projektet ”Min havn - min by”. Projektet har til formål at involvere borgerne i havnens fremtid gennem kulturhistoriske og kunstneriske indgreb og dermed vise mulighederne for en anderledes anvendelse af havneområdet.

Projektgruppen bag ”Min havn – min by” består af repræsentanter for Museum Østjylland, Randers EgnsTeater, Randers Kommune Plan, Stadsarkitektens kontor og kulturforvaltningen.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration