UgensErhverv.dk
Danske studerende moderniserer Sydney Operaen

Danske studerende moderniserer Sydney Operaen

En ny dansk-australsk udvekslingsaftale over de næste ti år betyder, at fem danske studerende hvert år vil deltage i moderniseringen af Sydney Operaen

25-09-2013

I anledning af Sydney Operahusets 40 års fødselsdag i oktober 2013 har Sydney Opera House Trust sammen med en række partnere udviklet udvekslingsprogrammet MADE (Multidisciplinary Australian Danish Exchange) by the Opera House.
Programmet, der bliver lanceret den 25. oktober i Sydney med deltagelse af D.K.H. Kronprinsparret og kulturminister Marianne Jelved.

I forlængelse af lanceringen afholder Sydney Opera Hus i samarbejde med City of Sydney og Kulturstyrelsen et symposium, der sætter fokus på arkitekturens rolle i byudvikling.

- MADE by the Opera House tilbyder en tværfaglighed og et internationalt udsyn, som er helt afgørende for samfundets udvikling. Vi tror på, at MADE vil nedbryde faggrænser og skabe værdifulde netværk, og vi forventer dermed et markant løft i de studerendes kompetencer og faglige udvikling. Vores mål er, at projektets høje ambitionsniveau og stærke fokus på samarbejde og mangfoldighed vil skabe mere innovative design- og byggeprocesser, siger fagleder Peter Thule Kristensen, Arkitektskolen.

I Utzons ånd
MADE by the Opera House bygger videre på den særlige forbindelse, der i sin tid opstod mellem Danmark og Australien omkring Jørn Utzons mesterværk Sydney Operaen. MADE handler om at viderebringe den tværfaglige metode, der lagde grunden for Australiens mest berømte bygningsværk. Deltagere i det seks uger lange udvekslingsprogram, vil bestå af arkitekt-, ingeniør- og designstuderende – de selvsamme discipliner, der i sin tid bidrog til udviklingen af Sydney Operaen.

MADE by the Opera House vil hvert år de næste ti år give fem australske studerende mulighed for at arbejde med et reelt projekt i en dansk arkitekt-, ingeniør-, eller designvirksomhed. På samme måde vil fem danske studerende de næste ti år få mulighed for at arbejde med istandsættelsen af Sydney Operaen hos de involverede australske rådgivende virksomheder. Det første hold australske studerende kommer til Danmark i januar 2014, hvor de skal arbejde med et tværfagligt projekt hos Henning Larsen Architects.
MADE by the Opera House er et samarbejde mellem Sydney Opera House Trust og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) og er i Danmark støttet af Bikubenfonden, Dreyers Fond og Det Obelske Familiefond.

I Australien er programmet støttet af Arup Pty Limited, Steensen Varming (Australia) Pty Limited og The NSW Architects Registration Board.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration