UgensErhverv.dk
Pavilloner afløser arkitekturperleOtte klasselokaler manglede, da Klostermarkskolen i Roskilde skulle renoveres og ombygges - dem etablerede Pitzner i pavilloner i to etager.

Pavilloner afløser arkitekturperle

Et af Henning Larsens første projekter var Klostermarkskolen i Roskilde. Nu renoveres skolen og i mellemtiden opstiller Pitzner klasselokaler

23-09-2013

Klostermarkskolen i Roskilde var en arkitektonisk perle og på mange måder nyskabende for skolebyggeri, da den blev bygget i begyndelsen af 1960’erne. Tidens tand har gjort, at der nu er et større renoveringsarbejde i gang, og i mellemtiden har Pitzner opført otte midlertidige klasselokaler i to etager på et meget begrænset areal på 250 kvadratmeter.

Renoveringsarbejdet betyder, at 4000 ud af skolens 10.000 kvadratmeter rives ned, mens resten renoveres. Der opføres 3500 kvadratmeter nybyggeri, og det betyder samlet, at skolens areal er hårdt presset, når skolen skal fungere sideløbende med byggearbejdet.

- Genhusningen har været en stor udfordring, og specielt har det været en udfordring at finde plads til genhusningen på det begrænsede areal. Der har Pitzner bidraget aktivt til at finde løsninger på de pladsmæssige udfordringer, og løsningen blev pavilloner i to etager, fortæller arkitekt og fungerende bygherrerådgiver på projektet Stig Hansen, Ejendomme og Indkøb i Roskilde Kommune.

Funktionel løsning
De otte klasselokaler på Klostermarkskolen er opbygget af 16 maximoduler opstillet i to etager. Pitzner har desuden stået for fremføring og tilslutning af el, vand og kloak inklusiv frostsikring.

- Vi har fået en løsning, der fungerer og lever op til de krav, der gælder for belysning, indeklima, ventilation og akustik i midlertidige undervisningslokaler. Samtidig har Pitzner leveret toiletvogne til byggeriet, fortæller Stig Hansen.

Klostermarkskolen var et af de første projekter, som Henning Larsen udførte efter etableringen af hans berømte tegnestue, og Henning Larsen Architects har også været involveret som rådgiver i en mindre del af renoveringen.

Pavillonløsningen blev etableret ved skoleårets begyndelse og er planlagt til at stå i 16 måneder. Pitzner er desuden leverandør af maskiner, materiel og lifte til byggepladsen på Klostermarkskolen. Entreprenørfirmaet Anker Hansen og Co. er totalentreprenør på opgaven og JJW Arkitekter er arkitekter på det store renoveringsprojekt.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration