UgensErhverv.dk

Flere ejendomshandler ender i budrunde

Som endnu et tegn på at boligmarkedet er ved at komme sig efter adskillige års krise, konstaterer ejendomsmæglerne nu, at flere handler ender i budrunder

23-09-2013

En undersøgelse blandt mæglerne mæglerkæden EDC viser, at 46 pct. melder om flere handler i budrunder i forhold til sidste år. I Region Hovedstaden er det hele 62 pct. af mæglerne, der har haft flere handler i budrunde i år.

Når der melder sig flere købere til samme ejendom, kan sælger vælge at lade ejendommen gå i budrunde, hvorefter de interesserede købere inden en nærmere fastsat frist skal afgive deres bud i en lukket kuvert. Efter udløbet af fristen åbner ejendomsmægleren kuverterne og sælger kan herefter vælge at sælge til en af budgiverne, typisk den højstbydende, men han kan også vælge at forkaste alle bud.

Lægger ud med en skarp pris
Undersøgelsen blandt de 230 EDC-butikker viser desuden, at 37 pct. oplever lige så mange handler i budrunder og kun 18 pct. har registreret færre i år. I Københavnsområdet har i alt 92 pct. af butikkerne registreret samme antal eller flere handler i budrunder, mens kun 8 pct. ser færre handler i år.

 - Situationen med budrunder opstår typisk i 2 tilfælde: Når ejendommen er sat til salg med en attraktiv pris eller når der er tale om en sjældent udbudt ejendom med en særlig beliggenhed, fortæller EDC's kommunikationschef Jan Nordmann.

- Vi ser således flere sælgere, der lægger ud med en skarp pris og som derved øjeblikkelig får respons i form af mange interesserede købere. Og vi ser også sælgere, der efter en budrunde ender med at sælge til en bedre pris, end de kunne have opnået ved et langvarigt salgsforløb med flere prisreduktioner.

Sælgers marked
I hovedstadsområdet er situationen en lidt anden, idet markedet efterhånden er ved at tippe til sælgers marked, især på ejerlejlighedsområdet.

- Her er det ikke alene en skarp pris, der gør udslaget, men også det faktum at der er ved at være mangel på de gode lejligheder gør, at flere ender i budrunder, siger Jan Nordmann.

I årene omkring 2004-2006 var det ca. hver 10. handel, der endte som en budrunde, men i nogle områder kunne det være op mod hver tredje handel. Dette tal faldt voldsomt under finanskrisen, men den nyeste udvikling giver altså en indikation i retning af, at boligmarkedet er ved at finde tilbage til normalen.

-los 

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration