Egon Olsen & Søn kom med en 2.plads helt til tops i konkurrencen som Årets Arbejdsplads 2013
16-09-2013
Tømrer- og snedkervirksomheden Egon Olsen & Søn endte som nummer to i Fagforbundet 3F's konkurrence om at blive årets arbejdsplads, og fik 15.000 kroner til svendekassen, der blev overrakt på 3F's kongres i lørdags.
- Da vores navn blev nævnt måtte jeg lige synke en ekstra gang og vi er rigtig stolte af vores 2. plads. Det er en stor anerkendelse af den kultur vi har forsøgt at oparbejde, og jeg synes der har været rigtig god stemning omkring hele forløbet, fortæller administrende direktør, Michael Hoff-Møller.
Vi bremser ikke op
Ved selve kåringen lagde dommerne blandt andet vægt på det store antal lærlinge i virksomheden. Hvilket har været muligt, fordi virksomheden i kraft af sin kultur er lykkedes at have en solid vækst.
- Der er sket meget hos Egon Olsen de sidste par år og det vigtigste lige nu er at have armene oppe, men fødderne på jorden. Samtidig med at vi forsat har visionen om at blive Danmarks bedste og samtidig gøre vores for at bedre håndværksbranchens ry.
Dagens mand
Jesper Svenningsen er navnet på den svend, der indstillede Egon Olsen & Søn til konkurrencen:
- Jeg synes vi har et værdigt grundlag at stille op med og det synes dommerne også, hvilket har givet bonus til svendekassen, men også et ordentligt skud motivation, der forhåbentligt kan mærkes i marken på mandag," siger Jesper Svenningsen.
Det kan betale sig at være ordentlig
Med finalepladsen har konkurrencen enkelte dage sat virksomheden på den anden ende med diverse fotorapportager og interviews, men vigtigst har konkurrencen bibragt refleksion over måden hvorpå der skal ledes fremadrettet,
- Selvom man tænker på sine ansattes trivsel, kan man godt have fokus på kerneforretningen i virksomheden. Og med en 2. plads har vi et godt udgangspunkt for at vise ordentlighed og ambition i håndværksbranchen, hvilket også stiller større ledelsesmæssige krav, forklarer Lars-Christian Brask, bestyrelsesformand for Egon Olsen & Søn a/s og forsætter:
- Vi skal fastholde den gode ånd, men samtidig sætte vores aftryk på en branche, som generelt har plads til forbedring på plejen af medarbejderne, fortæller Lars-Christian Brask.
-jhn
Om Egon Olsen & Søn a/s:
Virksomheden er grundlagt i 1923 og har til huse i Solrød. I dag er der 56 medarbejdere (41 i marken og 15 på kontor) Firmaets primære arbejdsområde er forsikringssager på det meste af Sjælland.
Herefter boligselskaber, erhvervsbyggeri og opgaver for private. I 2012 blev der afsluttet over 3000 sager.
Firmaet vækster og er lige blevet Gazelle for 4. år i træk. Siden 2007 er antallet af ansatte firedoblet.
Foruden en professionel bestyrelse, ansatte virksomheden i marts 2013 en videnpilot uddannet cand.comm. til at varetage PR- og trivselsopgaver.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning og Miljøsanering
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Når toppen skal nåes
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Læs september 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration