UgensErhverv.dk

Arbejdsmarkedet endnu langt fra topformen

Danske Byggeri er skuffede over kun at kunne melde om nogenlunde status quo i bygge- og anlægssektoren i 2. kvartal

16-09-2013

Dansk økonomi oplevede negativ vækst i 2012 og var fortsat i recession i 1. kvartal i år. Men der er en række indikatorer, som fra 2. kvartal og frem har peget i retning af bedre tider for samfundsøkonomi, privatforbrug og også for aktiviteten i bygge- og anlægssektoren.

Dagens arbejdstidsregnskab giver imidlertid et noget mere mudret billede – men er dog også stærkt præget af forårets lockout på skoleområdet.

- Renten er historisk lav, inflationen ligeså. Aktiekurser og dankortomsætning stiger, boligmarkedet retter sig langsomt op. Skattereformen har forøget de disponible indkomster og forårets vækstpakker har – ikke mindst i kraft af den genindførte Boligjobordning - sat mere gang i hjulene. Den brik, der dog fortsat mangler er, at også beskæftigelsen stiger. Og her er Danmarks Statistiks mest præcise beskæftigelsesopgørelse – arbejdstidsregnskabet – nærmest udtryk for status quo med et uændret antal præsterede arbejdstimer, men dog en beskæftigelsesfremgang på 3.600 lønmodtagere og selvstændige, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Byggeriet endnu langt fra topformen i 2. kvartal
Den samlede beskæftigelsesfremgang på 2.800 lønmodtagere og 800 selvstændige i 2. kvartal dækker over betydelige forskelle mellem brancherne:

- Det mest positive, der med byggebriller kan siges om dagens beskæftigelsestal er, at den præsterede arbejdstid i bygge- og anlægsbranchen steg med 0,2 pct. i 2. kvartal. Til gengæld faldt det gennemsnitlige antal beskæftigede i byggeriet med 1,0 pct. i kvartalet. Man må væbne sig med tålmodighed – for det er en uundgåelig del af konjunkturcyklussen, at den eksisterende arbejdskraft udnyttes mere intensivt – som det stigende antal præsterede arbejdstimer er et udtryk for– inden man for alvor begynder på nyansættelser i stor stil, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri forventer en fremgang i aktivitet og beskæftigelse i 2. halvår på grund af genindførelsen af den arbejdskraftintensive BoligJob-ordning, der giver de danske forbrugere mulighed for at renovere boligen med skattefradrag. Også renoveringsprojekter i den almene boligsektor og de store anlægsprojekter som Metro Cityring og supersygehusene trækker i samme retning.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration