Dansk Byggeri har underskrevet en aftale med Væksthus Hovedstadsregionen om et tæt samarbejde, der skal åbne eksportmarkedet for byggeriets virksomheder
13-09-2013
I dag er det langt fra alle virksomheder, der har succes, når det gælder eksport. En analyse fra Dansk Byggeri fortæller om store besværligheder, idet mere end 60 procent af de adspurgte virksomheder opgiver eksportmarkedet enten på forhånd eller meget hurtigt inden for det første år.
- Og det er barrierer for succes, som vi håber at bryde ned gennem samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen. Vi vil gerne ændre det negative mønster, som tegner sig for en stor del af byggeriets virksomheder, siger Henriette Thuen, der er international chef i Dansk Byggeri.
Grænsebomme skal brydes ned
Dansk Byggeri håber, at synergien ved at kombinere væksthusets kompetencer indenfor bl.a. virksomhedscheck og eksportsparring med Dansk Byggeris særlige viden om byggeriet og de specielle udfordringer, der er for især håndværkere og entreprenører, kan hjælpe virksomhederne med at træffe beslutning om eksport eller ej på et oplyst grundlag.
Og de positive forventninger deles af Væksthus Hovedstadsregionen, som glæder sig til at tage fat om netop byggeriet, som traditionelt har haft en lav eksportprofil.
- Vi ved, at mange af regionens virksomheder indenfor byggeriet er uden eller kun har begrænset eksporterfaringer. Men vi tror på, at der er et stort potentiale. Så vi vil gerne gøre opmærksom på de mest oplagte internationale muligheder, der foreligger indenfor byggeindustrien, siger Konsulentchef Jens Nedergaard, Væksthus Hovedstadsregionen
Vi fik skærpet fokus
Udover de mere konkrete tiltag i forhold til den enkelte virksomhed - peger Væksthus Hovedstadsregionen på, at samarbejdet også omfatter inspiration i form af temaarrangementer indenfor de forskellige brancher. En af de virksomheder, som har gjort sig de første erfaringer med samarbejdet mellem de to organisationer er Evergreen Aviation. Her har direktør Michael Lillelund selv gode oplevelser med at bruge både Væksthuset og Dansk Byggeri.
- I samarbejde med Væksthusets konsulenter gennemgik vi forretningsplanen og fik derigennem skærpet vores kerneydelser og skabt et meget konkret fokus på hvilke eksportmarkeder, der vil være interessante for os. Konkret er vi på vej ind i Danidas DBP program med henblik på eksportmulighederne indenfor lufthavnssikkerhed til det Nepalesiske marked.
-Jhn
Vinduer, døre, trapper og kviste
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv
PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer