UgensErhverv.dk
Opkøb på Bryggen er stadig ikke nokOversigtsbillede af Havnevigen på Islands Brygge i København.

Opkøb på Bryggen er stadig ikke nok

Den sidste brik i puslespillet omkring Havnevigen på Islands Brygge i København er på plads, men det er langt fra nok til at opfylde ambitionerne

11-09-2013

Med købet af City Trafiks cirka fire tusind kvadratmeter store busholdeplads på Thorvald Borgs Gade er vejen banet for, at NCC Bolig kan realisere sin udviklingsplan for boliger nord for den kommende vig på Islands Brygge.
Erhvervelsen af området var en forudsætning for, at NCC Bolig kunne virkeliggøre udviklingen af i alt 112 byhuse, hvoraf de første sættes til salg til efteråret.

- Vi er tilfredse med, at købet af grundstykket nord for vigen nu er på plads, men det er langt fra nok til at tilfredsstille vores ambitiøse vækstplaner. Vi er fortsat på udkig efter velegnede jordstykker i det centrale København, siger adm. direktør Torben Modvig, NCC Bolig.

I slutningen af 2013 fjernes de nedslidte bygninger på Islands Brygge 91-93, mens busholdepladsen flytter ultimo 2014. De første familier forventes at flytte ind i byhusene engang i 2016 og markerer dermed transformationen af Islands Brygge fra et industriområde til et levende byrum.

Havnevigen består p.t. af næsten 250 rækkehuse, lejligheder og strandhuse. De første beboere flyttede ind i rækkehusene i december 2012, og NCC har nu to lejlighedstårne i produktion.

- kj

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration