UgensErhverv.dk

Lejligheder spurter fra parcel- og fritidshuse

Ejerlejligheder sættes til salg for 100.000 kr. mere end for et år siden

09-09-2013

I august 2013 var der 63.272 boliger til salg hos ejendomsmæglerne. Det er 450 flere boliger end for et år siden. Stigningen dækker over, at der kommet 951 flere fritidshuse til salg og 501 færre parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik.

- Det samlede boligudbud er steget en smule det seneste år, fordi der er sat mange fritidshuse til salg. Udbuddet af huse og lejligheder er nogenlunde det samme som for et år siden, og der er fortsat 14 pct. færre huse og lejligheder til salg end for to år siden, da udbuddet var højest, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Lejligheder er efterspurgte

Udbudspriserne på ejerlejligheder er steget med 5,6 pct. på årsbasis. Det svarer til, at en typisk ejerlejlighed på 85 kvadratmeter sættes til salg for 100.000 kr. mere end for et år siden. Til sammenligning er udbudspriserne på parcel- og rækkehuse og fritidshuse faldet med henholdsvis 1,2 pct. og 6,6 pct.

- Lejligheder bliver nu solgt hurtigere end tidligere. De udbudte ejerlejligheder har typisk ligget til salg i knap syv måneder, og det er en måned mindre end for et år siden, siger Ane Arnth Jensen.

Parcel- og rækkehuse og fritidshuse har gennemsnit ligget til salg i henholdsvis 10 og 13 måneder, hvilket stort set er uændret i forhold til for et år siden.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration