Alarmerende PCB-fund i København

Flere prøver viser tårnhøje PCB-koncentrationer i fuger på en række københavnske bygninger.

16-03-2007

Af Michael Rughede
En nordisk miljøkonference for to år siden blev en regulær øjenåbner for tilsynsførende Johnny Christensen og kontorchef Jens Nejrup. De to deltog for Miljøkontrollen i København for at høre om nabolandenes erfaringer med miljøgiften PCB.

På konferencen stod det klart, at i Norge og Sverige var mængden af PCB stor, og indsatsen for at slippe af med den højt prioriteret gennem mange år. Det overbeviste de to om, at de skulle hjem og undersøge de københavnske bygninger.

En række prøver afslørede alarmerende høje koncentrationer. Der blev målt værdier på op til 200.000 ppm i fugemassen – fire tusind gange over grænseværdien for farligt affald på 50 ppm.

Uden på selve bygningerne og selv i jorden på store blomsterkummer ved siden af har man kunnet registrere PCB. Ganske vist ikke i nær så kritiske mængder, men det viser, hvor let PCB’en spredes.

Skær af rundt om vinduet
- Det var en kæmpe overraskelse at finde så høje koncentrationer. Jeg tænkte, at de havde lavet en tastefejl på laboratoriet og sat for mange nuller efter målingen. Vi fik tallene tjekket efter, men den var god nok, fortæller tilsynsførende Johnny Christensen fra Miljøkontrollen om resultatet af de første prøver.

- Vi vidste slet ikke, at vi kunne have sådan et PCB-problem, for de tidligere danske undersøgelser har ikke indeholdt særligt store mængder. Nu tjekker vi mistænkelige bygninger meget grundigt, siger Johnny Christensen.
- Kommer der en ansøgning om byggetilladelse eller nedrivning af en bygning fra 50’erne, 60’erne eller 70’erne, tager vi ud og tjekker fugerne. Viser analyserne PCB, giver vi instruks om, hvilke forholdsregler entreprenøren skal træffe, siger Johnny Christensen.

Som udgangspunkt har Miljøkontrollen besluttet, at der skal skæres af murkonstruktionen rundt om vindueshullet, indtil den resterende del maksimalt indeholder 0,02 ppm PCB. I en betonkonstruktion kan det betyde afskæring af op til fem cm af den omkringliggende mur.

Kravet møder forståelse
Et PCB-fund i forbindelse med en nedrivning eller ombygning er ensbetydende med ekstra omkostninger for bygherre eller entreprenør. Alligevel møder Johnny Christensen generelt ikke uvilje mod kravene om at afskære den forurenede beton.

- De fleste er i dag heldigvis så miljøbevidste, at de godt kan se problemet. Det vigtige for bygherren eller entreprenøren er, at de bliver informeret så tidligt som muligt i processen, så de kan planlægge efter det. Efterfølgende kan det nemlig blive meget kostbart at rense op, fortæller Johnny Christensen.

- Derfor vil vi også gerne have spredt budskabet om PCB-problemet til bygge- og anlægsbranchen. Det handler om, at alle er klar over problematikken, så det forurenede affald sorteres korrekt, og at f.eks. ingen entreprenør eller nedbryder vinder et udbud ved at give en billigere pris, der ikke tager højde for udgifterne til sorteringen, siger Johnny Christensen.

Fejlagtige skøn
At de nye fund i København kommer som en overraskelse i dansk sammenhæng, forklarer Jens Nejrup med manglende fokus på problemet.

- Nogle gange er det er først, når man kigger, at man finder det, man leder efter. Fra officiel side virker det i hvert fald ikke som om der har været stor lyst til at dykke ned i problematikken, siger Jens Nejrup.

De tidligere danske undersøgelser, der har vist markant mindre PCB-værdier, mener han ikke har været repræsentative.

- I fugerne blev der kun fundet PCB-koncentrationer på et par tusind ppm. Det er så langt under de niveauer, vi har fundet i vores målinger, at det muligvis har drejet som om fugemasse fra vinduesrenoveringer, mener Jens Nejrup.

- Selve den udskiftede fugemasse har måske ikke indeholdt noget PCB, men den har over tid optaget PCB’en fra de forurenede mure, og dermed vist et fejlagtigt lavt indhold, siger han.

Større mængder PCB i DK
Men de lave PCB-målinger er blevet overført og brugt til at anslå omfanget af PCB i de danske bygninger, og det har været forkert, mener Jens Nejrup.

- Det giver naturligvis et fejlagtigt skøn over den samlede mængde PCB i danske bygninger. En nyere opgørelse over PCB i affaldsstrømmen har heller givet et rigtigt billede, for man indregnede kun bygninger opført i 50-70’erne. Men vi har fundet PCB i et hus fra 1870, og det er kommet ind i forbindelse med udskiftning af vinduer i perioden fra 1950 til halvfjerdserne, siger Jens Nejrup.

Især 60’erne og 70’erne var præget af store termorude-udskiftninger, og dermed er PCB’en ført ind i selv gamle bygninger via fugemassen eller selve ruden. I opgørelsen tager forfatterne da også hensyn til usikkerheden for beregningerne og anbefaler grundigere undersøgelser.

- Man kan så begynde at overveje farligheden af PCB’en. Det er ét blandt mange stoffer vi helst er fri for, men det afgives meget let til miljøet, og man har i norske undersøgelser målt det i blodet hos beboere. Når vi måler, kan vi f.eks. se, at koncentrationerne på solsiden er lavere end i skygge. Det indikerer, at PCB’en er afdunstet hurtigere ud i naturen og ind i bygningen, siger Jens Nejrup.
rughede@odsgard.dk