I dag deler de fire VANDPLUS-projekter ud af deres viden om klimatilpasning med merværdi. Miljøminister Ida Auken, Lokale og Anlægsfonden samt Realdania er værter for konferencen
05-09-2013
Hvordan kan skybrud og spildevand skabe sjovere byer? Det sætter Miljøminister Ida Auken, Lokale og Anlægsfonden samt Realdania til debat på dagens VANDPLUS-konference om klimatilpasning og byudvikling. Den fuldt udsolgte konference, som har over 200 tilmeldte, har til formål at sætte fokus på, hvordan investeringer i klimatilpasning kan bidrage til at skabe bedre byrum og helt nye værdier for borgerne og byerne.
Bag VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania, der i samarbejde med Naturstyrelsen har uddelt 12 mio. kr. til udvikling og anlæg af i alt fire innovative demonstrationsprojekter. De fire projekter viser, hvordan klimatilpasning kan bidrage til at gentænke en række typiske steder og byrum, som alle er genkendelige og typiske for de fleste danske byer og kommuner.
- De fire projekter rummer alle potentiale til at inspirere andre kommuner og forsyningsselskaber til at udvikle klimatilpasningsprojekter i både stor og lille skala, som kombinerer regnvandshåndtering med aktivitet og bevægelse. Med VANDPLUS glæder vi os til at se, hvordan typiske steder som det klassiske idrætsanlæg, restarealer, vådområder og den traditionelle bypark kan bruge klimatilpasning til at skabe nye former og kombinationer mellem læring, leg og bevægelse, siger Torben Frølich, direktør i Lokale og Anlægsfonden.
Pointer filmes og uploades
VANDPLUS-partnerskabet har oplevet en overvældende interesse for konferencen og det at udvikle smarte løsninger på tværs af klimatilpasning og byudvikling. Derfor vil hovedpointerne fra dagens konference blive filmet og lagt på projektets hjemmeside med henblik på dele ud af den faglige viden, som VANDPLUS-projekterne har udviklet.
- Vi er meget begejstrede for, at så mange kommuner og forsyningsselskaber har vist interesse for VANDPLUS. Med de fire demonstrationsprojekter har vi netop ønsket at udvikle inspiration til, hvordan fremtidens massive investeringer i klimatilpasning kan anvendes til at opgradere vores bymiljøer, skabe et aktivt byliv og øge livskvaliteten for alle. Projektet har allerede nu givet os en række vigtige erfaringer, som rummer potentiale for at kunne inspirere både herhjemme og i udlandet. Det er denne nye viden, som vi glæder os til at dele på konferencen, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.
Danske og udenlandske eksperter
På konferencen bliver de fire VANDPLUS-projekter præsenteret med fokus på merværdi og innovation. Derudover vil et stærkt felt af danske og udenlandske eksperter inden for byrum, vandteknisk viden, bevægelse og organisering give deres bud på, hvad andre kommuner og forsyningsselskaber kan gøre for at udvikle projekter, som er dobbeltfunktionelle ved, at de både kan håndtere store regnmængder og fungere som rekreative byrum. De mest centrale oplæg og debatter vil medio september blive lagt på www.vandplus.dk.
VANDPLUS-konferencen er gratis og finder sted i Selsmosen i Høje Taastup, som er et af de få eksisterende eksempler på, hvordan investeringer i klimatilpasning kan være udgangspunkt for at skabe bedre og sjovere byrum for indbyggerne i byerne.
Konferencen er lukket for yderligere tilmeldinger.
- kj
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs marts 2026 udgaven her
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv
PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer