UgensErhverv.dk

Monsterregn skal skabe bedre byer

Partnerskabet VANDPLUS præsenterer torsdag fire projekter, der både skal holde vand tilbage og samtidig skabe mere spændende byer i Viborg, Solrød, Gladsaxe og på Frederiksber

04-09-2013

Fremtidens regn vil være mere kraftig, og derfor skal der i de kommende år investeres milliarder af kroner i klimatilpasning.

VANDPLUS er navnet på et partnerskab mellem Realdania og Lokale og Anlægsfonden, der i samarbejde med Miljøministeriet vil vise, at det er muligt både at klimatilpasse og samtidig skabe sjove og aktive byrum.

Torsdag den 5. september afholder VANDPLUS en konference for kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere. Blandt talerne er miljøminister Ida Auken.

- Alle københavnere kan huske, hvor de var, da skybruddet ramte hovedstaden 2. juli 2011. Vandmasserne blev en øjenåbner for os alle. Regeringen har siden lanceret en national klimatilpasningsplan og hjælper kommunerne via et rejsehold, så de kan forberede deres egen plan for monsterregn. VANDPLUS-initiativet vil vise, hvordan det i praksis kan lade sig gøre både at finde plads til vandet og få sjovere byer samtidig, siger miljøminister Ida Auken.

På konferencen lanceres fire fyrtårnsprojekter, der har fået 12 mio. kroner af partnerskabet Projekterne ligger i Viborg, Solrød, Gladsaxe og på Frederiksberg. Konferencen finder sted i Taastrup Teater - lige ud til et klimatilpasningsprojekt, Selsmosen.

-Høje-Taastrup kommune har ikke bare fået et større regnvandsbassin, men også en blå vandaktivitetspark. Et problem er blevet til en mulighed, og det er der brug for i Danmark, hvor vi har begrænset plads og økonomisk råderum, siger Ida Auken.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration