Miljøstyrelsen puster nyt liv i PCB-undersøgelser

De nye PCB-tal skal indgå i styrelsens undersøgelse, som ventes færdigt til sommer – herefter bliver nye tiltag vurderet

16-03-2007

Af Michael Rughede
Miljøstyrelsen puster nyt liv i de PCB-undersøgelser, som flere kilder overfor BygTek har betegnet som skrinlagt og på standby. Nu skal nogle af Miljøkontrollens målinger fra københavnske bygninger bruges i analysematerialet og rapporten gøres færdig.

Den ventes klar midt på året, og så tager Miljøstyrelsen stilling til evt. nye konkrete tiltag omkring PCB-forurenede fuger og byggematerialer.
Det bekræfter styrelsen i en svarmail til BygTek på en række spørgsmål, som vi har stillet på baggrund af Miljøkontrollens tårnhøje måleresultater.

Knas med målemetode
Miljøstyrelsens undersøgelser af PCB-indholdet i de dansker fuger, og konsekvensen for bl.a. indeklimaet, har været undervejs siden 2003. I 2005 blev projektet angiveligt sat på standby, som følge af indsigelser mod projektets foreløbige resultater.

Når Miljøstyrelsen derfor meddeler, at de vil bruge tallene fra Miljøkontrollen, må det være en beslutning af nyere dato. Miljøkontrollen, der har været med i følgegruppen på projektet, har i hvert fald ikke vidst, at deres målinger nu kunne bruges, for i mere end et år har de rykket styrelsen for en kommentar og reaktion på målingerne.

Styrelsen mener dog, at der er et problem med den umiddelbare sammenlignelighed af de massivt afvigende måleresultater i deres undersøgelse overfor Miljøkontrollens, fordi der er brugt forskellige målemetoder (Miljøstyrelsen har f.eks. fundet 4000 ppm PCB i fugemasser overfor Miljøkontrollens 100.000-200.000 ppm).

Miljøkontrollen oplyser, at den har brugt Miljøstyrelsens egen standardmetode og derfor anser sine tal for fuldt korrekte. Der savnes således en afklaring af, i hvilket omfang de to sæt måleresultater kan sammenlignes.

Tvivlsom håndtering
Nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse med Miljøkontrollens målinger, handler om håndteringen af PCB-forurenet byggeaffald som fuger og termoruder. Der altså indeholder langt mere PCB end tidligere antaget.

Her mener Miljøstyrelsen ikke, at der er et problem, idet Danmark har fulgt de svenske anbefalinger for håndtering af PCB-holdigt affald. Anbefalingerne lyder, at alt demonteret PCB-holdigt fugemasse bør behandles som farligt affald, indtil koncentrationen er fastslået og derpå deponeres afhængigt af indholdet.

- Dette vil sandsynligvis i praksis betyde, at al fugemasse, som med stor sandsynlighed kan indeholde PCB, vil blive håndteret særskilt, skriver Miljøstyrelsen.

Overfor dette står dog flere eksperters udsagn om, at man ikke umiddelbart kan se, om en fugemasse er PCB-holdig eller ej.

I praksis foregår der derfor ikke en sortering af byggeaffaldet, hvilket også nævnes i en af Miljøstyrelsens egne rapporter om problematiske stoffer i byggeaffald fra 2006. Heri konstateres, at de giftige PCB-fuger i årevis er blevet skrottet sammen med det affald, de var klæbet til. Fugerne bliver derfor ikke nødvendigvis destrueret miljømæssigt forsvarligt.

Øget sundhedsrisiko
På spørgsmålet om det kan være forbundet med sundhedsfare at opholde sig i bygninger med PCB-holdige fuger, er Miljøstyrelsens svar, at det kan der meget vel være - i et begrænset antal bygninger.

- I udkastet til Miljøstyrelsens rapport er det vurderet, at der findes et begrænset antal bygninger, hvor PCB i bygningens fuger kan give anledning til forøget risiko for alvorlige sundhedseffekter ved lang tids ophold i bygningen, skriver Miljøstyrelsen, som samtidig anslår, at der sidder 200 tons PCB i danske bygninger.

Begge vurderinger kan dog vise sig alt for konservative. Styrelsens vurdering af sundhedsrisikoen baserer sig på måleværdier, der ligger langt under Miljøkontrollens (umiddelbart sammenlignelige eller ej). Der vil være tale om helt andre forureningsniveauer i bygninger med 100-200.000 ppm i vinduernes fugemasse i forhold til styrelsens 4000 ppm.

Ikke mindst fordi undersøgelser har vist en god sammenhæng mellem koncentrationer i vinduets fugemasse og indeluftens PCB-mængde.
Miljøstyrelsen forholder sig ikke til, hvorvidt så forurenede fuger fremover skal kunne kræves udskiftet på grund af sundhedsfaren, men det spørgsmål vil utvivlsomt skulle afklares, ligesom håndterings- og affaldsproblematikken, i nær fremtid.

rughede@odsgard.dk