Eurotag er blevet styregruppemedlem i Green Building Council Denmark og glæder sig til at vise sine miljøvenlige genanvendelige Derbigum-tagløsninger på årets Building Green-messe 9.-10.oktober
04-09-2013
Med prestigefyldte og bæredygtige byggeprojekter som FN Byen, Novos Hovedkvarter og Toms Chokoladefabrik på referencelisten har Eurotag Danmark A/S vind i sejlene. Senest har den grønne tagpap-leverandør sikret sig en plads som styregruppemedlem i non-profit organisationen Green Building Council Denmark, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen.
- Miljø har altid været i højsædet hos Eurotag Danmark, blandt vores tagdækkere og ikke mindst på vores fabrikker i Belgien og USA. Eksempelvis har vores fabrik i Belgien opstillet et anlæg til recirkulering af Derbigum, hvilket betyder, at vi er i stand til at genanvende både spild fra produktionen og rester efter tagmontagen, forklarer direktør Peter Kranz.
Belysningsomkostninger reduceres med 75 pct.
Et produkt, som Eurotag glæder sig til at fremvise på messen, er Derbilight, som er en præfabrikeret lysleder, der er i stand til at reducere omkostningerne til belysning med op til 75 pct.
Med en meget gennemsigtig og selvrensende akrylkuppel fanges sollyset optimalt af Derbilight, der samtidig er udstyret med et aluminiumskabinet, som giver uafbrudt varmeisolering. Lyslederen er desuden forsynet med et ekstremt reflekterende spejlrør, der transporterer det optagne lys til en konkav diffuser, hvilket sikrer en unik lysspredning.
Vil præge den bæredygtige dagsorden
Et andet produkt, der vil blive vist på messen er Derbipure, der er verdens første tagmembran uden bitumen, men i stedet baseret på vegetabilske komponenter samt en teknologi, som gør den pH-neutral. Som passiv køler garanterer Derbipure både energibesparelser og reduceret CO2-udslip.
- Vi er for alvor ved at slå vores image fast som en firstmover inden for bæredygtigt byggeri. Derfor er Building Green en fantastisk netværksplatform i forhold til at få budskabet ud over rampen til både arkitekter, rådgivere og bygherrer, siger Peter Kranz og fortæller at de vi også står bag Danmarks hidtil største internationale konference om bæredygtighedsprincipper inden for byggeriet, der bliver afholdt i både Århus og København sidst i september.
-jhn
Dansk importør af Bobcat
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs september 2026 udgaven her
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration