UgensErhverv.dk
Gør-det-selv håndværkeren går til filmenHar du en Ipad, så er der nu hjælp at hente, når du står midt i et projekt.

Gør-det-selv håndværkeren går til filmen

XL-Byg rækker nu Gør-det-selv manden en hjælpende hånd med instruktionsfilm på Youtube

04-09-2013

Tidligere måtte handymænd og -kvinder ty til dyre magasiner og brugsvejledninger på papir, når de skulle lære at udføre projekter i hus og have. Ikke særligt praktisk, når man bærer beskidte arbejdshandsker.

XL-BYG har fundet en løsning på problemet. Gør-det-selv entusiaster kan nu via en række informative videofilm lære at sætte en gipsvæg op eller lægge havefliser. Filmene ligger frit tilgængelige på Youtube.com.

Allerede vist 110.000 gange
Knap 15.000 har allerede været på Youtube for at se XL-BYG kædens film om "opsætning af gips- og fibergipsplader med XL-BYG" og godt 8.000 har hentet viden om solcelleanlæg. Andre film viser trin-for-trin, hvordan man f.eks. bruger en sprøjtepistol til malerarbejdet eller hvordan man nemt skifter sine vinduer.

I alt har gør-det-selv håndværkere og andre nysgerrige set XL-BYG filmene knap 110.000 gange.

Kan ses mobilt
Youtube kan tilgås fra både stationære og mobile enheder. Hvis gør-det-selv-håndværkeren står midt i sit projekt, er det derfor nærliggende at anbefale, at filmene hentes fra iPad eller smartphone. På den måde kan håndværkeren udføre opgaven samtidig med, at filmen kører. Filmene kan også med fordel bruges som forberedelse, før et projekt iværksættes, da de ofte starter med en gennemgang af det værktøj og de materialer, håndværkeren får brug for gennem processen.

Det er muligt at tegne et fast abonnement på gør-det-selv filmene, så man automatisk modtager information, når XL-BYG lægger nye film ud på Youtube. Abonnementet er gratis for alle.

-jhn

Filmene kan hentes på www.xl-byg.dk/youtube

 

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration