UgensErhverv.dk
Unge fravælger byggecentre- De unge vi har er især glade for de mange karriere muligheder, så det må vi ud og slå på tromme for siger direktør Palle Thomsen

Unge fravælger byggecentre

Danske Byggecentre har ledige praktikpladser, men mangler kvalificerede ansøgere, fordi unge tror at arbejdet er hårdt, beskidt og kedeligt

03-09-2013

Medierne har i de seneste år beskrevet manglen på praktikpladser og uddannelsesstillinger til de unge. Men Danske Byggecentre oplever den modsatte situation. De har ledige praktikpladser, men mangler kvalificerede ansøgere. Årsagen er, at branchen ikke fremstår attraktiv nok over for de unge, viser undersøgelse.

- Branchen har et omfattende imageproblem blandt unge. De unge vil hellere arbejde i tøj-, sports- og kosmetik-butikker. Det betyder, at over halvdelen af vores medlemmer er utilfredse med mængden af ansøgninger, når de slår nye elevstillinger op, siger Palle Thomsen, adm. direktør for Danske Byggecentre. 

Egne elever opfordre til kampagne
Imageproblemerne kan de unge nikke genkendende til. Næsten ni ud af 10 (87 pct.) af branchens egne elever mener, at der er behov for kampagner, som kan gøre branchen mere attraktiv over for de unge, viser en undersøgelse foretaget af Instituttet for Opinionsanalyse på vegne af Danske Byggecentre. 

Forkert billede af jobbet
Det billede, de unge har af branchen, stemmer ikke overens med, hvordan eleverne hos de danske byggecentre oplever branchen. Hvor eleverne i HG, HHX og 10. klasse betegner branchen med negative ord som "hårdt, beskidt og kedeligt arbejde", så beskriver branchens egne elever jobbet som "udfordrende" med "afvekslende arbejdsopgaver og gode karrieremuligheder".   

- Mange tror, at det at arbejde i en trælast handler om at bære rundt på træ, men det er langt fra tilfældet. Jeg har et stort ansvar og taler med leverandører og rådgiver både professionelle håndværkere og private kunder. Jeg er færdiguddannet, og kan nu fortsætte her eller blive konsulent hos en af leverandørerne, så der er også gode karrieremuligheder, siger Jakob S. Jensen, der er sælger hos Davidsen A/S. Han vandt sidste år FUT-Fagprøveprisen for sin opgave om solceller og udbredelsen af disse.

Ifølge undersøgelsen oplever branchens elever, at deres venner har haft svært ved at forstå, at man har valgt at få elevplads i et byggecenter. De tror fejlagtigt, at det at arbejde i et byggecenter handler om at slæbe træ eller fylde varer på hylderne, viser undersøgelsen.

Nemt at skaffe praktikplads
Mens respondenterne tror, at det er svært at skaffe en elevplads i branchen, så siger branchens egne elever, at de har fundet det nemt.

- Branchens egne elever er meget tilfredse med uddannelsen og branchen. De unge er især glade for de mange muligheder, de har for at gøre karriere. De har et højt ambitionsniveau, og 64 % ønsker at opnå en lederstilling. Blandt dem forventer to ud af tre at få en lederstilling inden for fem år efter afsluttet elevuddannelse, fortsætter Palle Thomsen.

Det anslås, at der er ca. 500 elever i branchen, mens der årligt optages op til 300 elever. I dag har 53 pct. af branchens medlemmer elever. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at der var 9664 praktiksøgende elever på erhvervsskolerne i december 2012. For at tiltrække flere elever skal branchen gøres mere attraktiv. Derfor kører Danske Byggecentre i øjeblikket en imagekampagne, som skal vende udviklingen i en positiv retning.  

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer