Scanwo går i offensiven for energioptimerede træhuse, og slår nu dørene op for et udstillingshus i Vrads, der skal inspirere danskerne til at tænke i træ, når man skal bygge ny helårs- eller fritidsbolig.
27-08-2013
Scanwo har iværksat en større offensiv for at synliggøre fordelene ved energioptimerede træhuse. Derfor slår man nu dørene op for et udstillingshus i Vrads, der skal inspirere danskerne til at tænke i træ, når man skal bygge ny helårs- eller fritidsbolig.
– Huset er bygget i materialer af høj kvalitet, herunder 68 mm granbjælker fra Nordsverige, siger salgschef Anders Hankelbjerg fra Scanwo, som også fremhæver, at der er lagt særlig vægt på at skabe et lyst og venligt miljø.
– Det opnås blandt andet med lysindfaldet fra store vinduespartier med udsigt til grønne omgivelser. Samtidig er planløsningen ideel for mange, tilføjer han.
Køb nøglefærdigt – eller byg selv
Boligen i Vrads er et utraditionelt 112 m2 beklædningshus med stort køkkenalrum og skrålofter. Huset byder bl.a. på godt lysindfald og en gennemtænkt planløsning, der sikrer optimal pladsudnyttelse. Ifølge Scanwo fås boligen både som en færdigbygget pakke, i en såkaldt medbyggerløsning, hvor man gør en del af arbejdet selv, og som samlesæt til en rendyrket selvbyggerløsning.
– Med medbyggerpakken begrænser vores leverance sig til et 'byggesæt' med materialer samt tømrer- og snedkerarbejde. Fundamentarbejde samt alt indvendigt installations- og montagearbejde har man altså selv ansvaret for, herunder indkøb og montering af alle elementer til køkken, bad og garderobe, forklarer Anders Hankelbjerg.
Skræddersys efter individuelle ønsker
Huset i Vrads er individuelt tegnet med mange specielle detaljer. På samme måde som Scanwos øvrige løsninger kan boligen tilpasses den enkelte bygherres ønsker og behov.
– Vores filosofi er at tilbyde arkitekttegnede huse til typehuspriser. Husene kan altså indrettes, som man ønsker det, og vores arkitekt er gerne behjælpelig med at matche planløsningen og øvrig arkitektur med den enkelte families ønsker, siger Anders Hankelbjerg og tilføjer, at det som selv- eller medbygger er betydelig nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse. Derudover henleder han opmærksomheden på de store besparelser, man kan opnå ved selv at deltage i byggeprocessen. Her kan være tale om flere hundrede tusinde.
JHN
Fakta
Der afholdes åbent hus på adressen Søndervang 5, Vrads, 8654 Bryrup, søndag den 8. september fra kl. 13 til 15. De opsatte skilte viser vej.
Dansk importør af Bobcat
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs september 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration