UgensErhverv.dk

Sociale klausuler er højest en del af løsningen

Skrækscenariet er 98 forskellige regelsæt med arbejdsklausuler – et sæt for hver kommune, mener Dansk Byggeri

22-08-2013

Regeringen har med statsminister Helle Thorning Schmidt i spidsen annonceret, at der skal gøres en ekstra indsats i forhold til at sikre overholdelse af gældende regler på det danske arbejdsmarked.

- Vi har også tidligere udtalt os positivt i forhold til den skærpede myndighedsindsats, som Skat, politi og Arbejdstilsyn har været pålagt. Det er selvfølgeligt, at love og regler skal overholdes, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri, som kommentar til regeringens udmelding om, at kontrolindsatsen mod overtrædelser af dansk lovgivning nu udvides til at omfatte endnu flere erhverv.

For Dansk Byggeri er det afgørende at få slået fast, at den udenlandske arbejdskraft, som også byggeriet i vidt omfang benytter, overordnet set har været en stor gevinst for bygge- og anlægsbranchen.

- Vi er nok af den opfattelse, at problemerne med at integrere nye udenlandske kolleger ikke er voldsomme, og at der bliver taget ganske effektivt fat om problemerne, når de viser sig, siger Peter Stenholm.

For byggeriet har det vist sig, at mange problemer løses hurtigt og effektivt på de såkaldte 48-timersmøder, men også viljen til samarbejde mellem byggeriets partere om at finde løsninger er ifølge Peter Stenholm af afgørende betydning.

- Vi arbejder hårdt på, at der i tilrettelægningen er fokus på tidlig inddragelse af alle parter, så udfordringer og eventuelle overraskelser bliver lagt på bordet og løst. Arbejdsklausuler spiller i den sammenhæng en mindre rolle, siger Peter Stenholm og pointerer:

- Arbejdsklausuler vil ganske afgjort blive et problem i sig selv, hvis de tanker, regeringen går med, betyder, at vi kan se frem til 98 forskellige sæt arbejdsklausuler – et for hver kommune.

- Det vil ikke være til at leve med for virksomhederne, hvis de skal operere med så mange forskellige regelsæt. Derfor vil det være mere spiseligt, hvis regeringen smidiggør den proces ved at levere et regelsæt, som kommunerne kan bruge og som sikrer ensartede regler, slutter Peter Stenholm.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration