UgensErhverv.dk
Næsten fuldt hus på byggemesse

Næsten fuldt hus på byggemesse

Godt syv måneder før åbningen af BYGGERI ’14, er standpladserne på Skandinaviens måske vigtigste byggevaremese tæt på at være udsolgte

19-08-2013

Mere end 200 udstillere har allerede sikret sig en stand på Skandinaviens måske vigtigste byggevaremesse BYGGERI ’14.
Leverandører og producenter til den danske byggebranche har for nuværende booket plads på 90 procent af standarealet og er dermed klar til at fremvise nye produkter og løsninger for samtlige af byggeriets parter, herunder håndværkere, entreprenører og rådgivere.

- Det tegner godt, at så mange har booket i god tid. For selvom messen først løber af stablen i slutningen af februar 2014, er vi ved at være der, hvor leverandører og producenter skal skynde sig, hvis de endnu ikke har booket en stand, siger Palle Thomsen, adm. direktør for Danske Byggecentre, som arrangerer BYGGERI ’14.

Nyt navn, samme messe
Selvom messen skifter navn, så er det kun navnet og ikke messens indhold, der bliver ændret. En tilfredshedsundersøgelse efter messen i 2012 lavet i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse – viste nemlig stor tilfredshed blandt udstillere og besøgende. Hele 95 pct. af udstillerne og 90 pct. af de besøgende var tilfredse med deres deltagelse på messen, mens hhv. 86 pct. og 82 pct. af udstillerne og de besøgende allerede havde besluttet, at de ville deltage igen i 2014.

- Det er meget positivt, at både så mange udstillere og besøgende var tilfredse med messen i 2012. I en tid med uro i byggeriet er det vigtigt med et samlingssted for branchens aktører, hvor idéer og inspiration kan samles, og erfaringer og holdninger deles - og de rammer glæder vi os til at skabe endnu en gang, afslutter Palle Thomsen.

Grønt fokus
Ligesom i 2012 vil man på messen have et særligt grønt fokus. Derfor vil branchen igen på BYGGERI ’14 uddele Byggeriets Klima-, Energi-, og Miljøpris, og således belønne tre af branchens udstillende leverandører og producenter, der har gjort sig særligt bemærket på et af de tre områder.

-jhn

Fakta om BYGGERI ’14
BYGGERI ’14, tidligere TUN BYG, er Skandinaviens vigtigste byggevaremesse. Messen  arrangeres af Brancheforeningen Danske Byggecentre, tidligere Trælasthandlerunionen - TUN, der tæller forhandlere af byggematerialer til hovedparten af de danske bolig- og erhvervsbyggerier. Fagmessen afholdes hvert andet år og bliver i 2014 afviklet for 16. gang i dagene 25. til 28. februar i MESSE C i Fredericia. Messen er åben alle dage kl. 9.30-17.00. Fagfolk har fri adgang mod registrering (private har ikke adgang).Læs mere her www.byggerimessen.dk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer