Niras har overtaget det britiske rådgivende ingeniørfirma Peter Fraenkel & Partners Ltd, der er specialister i rådgivning om internationale havne og offshore konstruktioner
16-08-2013
Med købet af Peter Fraenkel & Partners Ltd bliver Niras blandt de absolut førende internationale rådgivere inden for havne og offshore konstruktioner.
Peter Fraenkel & Partners Ltd har 20 medarbejdere og mere end 40 års international erfaring med havne og offshore konstruktioner.
- Vores forretningsområde inden for havne er i kraftig vækst, og det er særligt store havneudvidelser i Mellemøsten og Afrika, der trækker væksten. Vi har derfor et konstant behov for at tiltrække flere dygtige, internationale specialister og projektledere inden for området. Det er dette behov, som købet af Peter Fraenkel er med til at dække, siger forretningschef for havne og offshore konstruktioner Jesper Harder, Niras.
Fordel for alle parter
Der er store fordele for begge virksomheder ved sammenlægningen. Niras får tilført 20 erfarne, internationale havnespecialister, der supplerer de nuværende ca. 60 specialister inden for forretningsområdet. Samtidig bliver Peter Fraenkel en del af en stor international virksomhed med kontorer i både Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien. Det betyder, at Peter Fraenkel får hjælp til at gennemføre deres planlagte væksttiltag.
Peter Fraenkel og Niras har tidligere arbejdet sammen på store havneudvidelser. Det tætte samarbejde anføres som en af de væsentligste styrker ved sammenlægningen af virksomhederne.
- Vi kender hinanden indgående fra fælles projekter i Cypern, Nigeria og Liberia. Der er et rigtig godt kulturelt match og en fælles tilgang til kommunikationen på projekterne og med kunderne. Disse forhold er helt centrale i et skabe en god og effektiv samlet organisation, og det har været blandt de afgørende parametre, der har fået aftalen til at falde på plads, forklarer Jesper Harder.
I fællesskab kan NIRAS og Peter Fraenkel levere komplet rådgivning til begge virksomheders kunder i Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien.
Fakta om overtagelsen
- Niras har overtaget majoriteten af aktierne i Peter Fraenkel & Partners Ltd.
- Den nuværende ledelse i Peter Fraenkel & Partners beholder den resterende andel, og Niras har ret til at overtage disse aktier til enhver tid inden for de kommende tre år.
- Peter Fraenkel & Partners fortsætter som et selvstændigt datterselskab under navnet Niras Fraenkel Ltd. i tæt samarbejde med det eksisterende forretningsområde i Niras.
- Forretningsområdet rådgiver om marine anlæg, kyster, havne, terminaler og offshore konstruktioner i Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien.
Niras er et internationalt rådgivende ingeniørfirma indenfor infrastruktur og byggeri, vand, miljø og energi samt kortlægning og udviklingsbistand.
Virksomheden har 1400 medarbejdere på kontorer I Europa, Mellemsten, Afrika og Asien.
- kj
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Når toppen skal nåes
Dansk importør af Bobcat
Nedbrydning og Miljøsanering
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration