Hasle Havnebad bliver indviet fredag den 16. august 2013. Den forløbne aktive brug af havnebadet har allerede været med til at forvandle den gamle havn til et attraktivt og levende byrum
15-08-2013
Den 8 meter høje og 340 tons tunge badeplatform kom på plads i solnedgang og stille vejr med mange sommerklædte tilskuere. Havnebadet blev stille og roligt bugseret fra byggepladsen 350 meter frem til den endelige placering, hvor den blev fastgjort til de i forvejen nedstøbte stålrør og forbundet med en 25 meter lang adgangsbro.
Havnebadet blev herefter taget i brug og er blevet flittigt besøgt af badende gæster: Dem, der nyder solnedgangen, og dem, der kommer for at betragte det nye havnebad og fotograferes fra badets højeste trappe.
- Det er dejligt at se, hvordan havnebadet allerede er taget i brug af både beboere og turister. Havnebadet er med til at forvandle den tidligere industrihavn til et aktivt byrum, hvor der er blevet plads til friluftsliv og socialt samvær. Havnebadet er et rigtig godt eksempel på, hvordan det stedbundne potentiale kan skabe nyt liv og nye muligheder, siger projektleder Karen Skou, Realdania.
Indpasses fint i mindre havn
Anlægsarbejde med badeplatformen og en saunabygning på Hasle havn blev igangsat sommeren 2012. En badeplatform på 358 m2 blev støbt på havnens arealer. Badeanlægget har et 15 meter langt bassin og et lille børnebassin begge med fast bund, en 8 meter høj udspringstrappe og sol-opholdstrapper. En sauna-/servicebygning på 50 m2 er opført på havnekajen.
- Havnebadet i Hasle er et fint eksempel på, hvordan et havnebad kan indpasses i en mindre havn og give den et arkitektonisk løft, samtidig med at lokalområdet har fået nye og attraktive aktivitets- og opholdsmuligheder, siger direktør Torben Frølich, Lokale og Anlægsfonden.
Mulighedernes Land
Hasle Havnebad er en del af partnerskabsprojektet Mulighedernes Land mellem Realdania og Bornholms Regionskommune. Projektet er en del af et områdefornyelsesprojekt i Hasle by. Lokale og Anlægsfonden har medvirket til udvikling og finansiering af havnebadet.
- Hasle borgerne har glædet sig til at havnebadet blev taget i brug og i det dejlige sommervejr vi har haft er badet blevet flittigt brugt både af børn, unge og voksne og har skabt mere liv og nye aktiviteter på Hasle Havn. Det er vores håb, at de nye aktiviteter og Hasles nye vartegn vil give andre lyst til at investere i udvikling på havneområdet, siger formand Kaj Erik Mortensen, Hasle Byting.
White arkitekter København vandt i 2011 en indbudt konkurrence og har siden projekteret havnebadet i samarbejde med Niras og Bornholms Regionskommune.
- kj
Fra Typehus til Drømme Villa
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Vinduer, døre, trapper og kviste
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv
PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer