Nyt projekt med støtte fra Realdania skal udnytte regnvand til at skabe livskvalitet og gøre det attraktivt at bo i byen
06-08-2013
- Inden for byplanlægningen er vi tilbøjelige til at fokusere på byernes opholdssteder som for eksempel torve og pladser. I dagligdagen færdes de fleste af os dog oftere i byens forbindelsesrum som eksempelvis gader, veje, fortove og cykelstier. Derfor er det interessant at spørge til, hvordan håndteringen af skybrud og øgede regnvandsmængder kan indarbejdes i byens veje og gader, således at gaderne også får en øget æstetisk og rekreativ værdi, fortæller Anna Aslaug Lund,ErhvervsPhD-studerende og arkitekt MAA.
Udnyt landskabet
Hidtil har udvidelse af kloaknettet været den eneste løsning, når det gælder klimatilpasning i byer og håndtering af større mængder regnvand. Men på det seneste har landskabsbaseret regnvandshåndtering vist sig som brugbart alternativ eller supplement til kloakudvidelse og andre vandtekniske anlæg. Sådan at man udnytter byens landskab til at transportere eller absorbere den regn, som falder på terræn. For eksempel ved at plante træer, behandle terrænet og bruge belægningstyper, som vand kan trænge igennem samt ved at reducere mængden af overflader med beton og asfalt.
Nye grønne mødesteder
Rum for regn-projektet vil se på, hvordan landskabsbaseret regnvandshåndtering foruden at transportere og absorbere regnvandet også kan binde grønne områder i byen bedre sammen og derigennem danne grønne netværk. Netværk, hvor det rekreative byrum ikke kun er en destination, men også er en måde at bevæge sig gennem byen på. Projektet vil undersøge, hvordan landskabsbaseret regnvandshåndtering kan danne grundlag for nye mødesteder, aktivitetspladser og sociale udvekslingszoner på byens veje og gader og på den måde skabe merværdi i et byområde.
Mere værdi for pengene
Projektet er støttet af Realdania, og her siger projektleder Anne-Mette Gjeraa
- Frem mod 2020 skal vi i Danmark investere op mod 40 milliarder i klimatilpasning. Derfor er det vigtigt, at investeringerne kommer flest muligt til gode og bidrager til at skabe værdi for byerne og deres borgere. Der er behov for at finde konkrete løsninger på, hvordan vi kan bruge investeringerne som løftestang for udvikling af byer og byrum.
- jhn.
Nedbrydning og Miljøsanering
Lad os gøre det sammen
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration