UgensErhverv.dk

Vejskat snart i Danmark

Kilometer-afgifter for lastbiler nærmer sig på de danske veje.

23-01-2004

Kilometer-afgifter for lastbiler nærmer sig på de danske veje.

Af journalist Lars Solberg

Det ser mere og mere ud til, at der er et folketingsflertal for at indføre roadpricing – kilometer-afgifter for lastbiler på de danske veje. Syd for grænsen er det for længst besluttet, det skal koste penge at køre på de tyske veje. Men den vedtagne Maut har på grund af tekniske problemer med de computere, der skal sidde i lastbilerne, endnu ikke skæppet i den tyske statskasse. Det forventes, at den tyske premiere finder sted til oktober.

Den tyske beslutning har været med til at bane vejen for, at vejskat-tanken breder sig.

Og EU-kommissionen er fremme med et direktivforslag, der opfordrer alle medlemslande til at indføre denne form for afgift. Det forventes, at det kun er et spørgsmål om kort tid, før der kommer en beslutning om det i det danske folketing.

Flere af de politiske partier er da også begyndt at markere sig på emnet.

Blandt andet forslår de radikale, at der indføres en model efter tysk forbillede – altså når det fungerer, hvor et satellitstyret system tjekker, hvor langt den enkelte lastbil kører, og der opkræves 89 øre per kilometer.

DTL er åben
Den offentlige stemning har også fået brancheorganisationen på området Dansk Transport og Logistik op og markere sig.

Organisationen erklærer, at den er åben over for tanken.

- DTL har aldrig afvist at drøfte nye ideer og forslag. Heller ikke når det gælder ændringer af afgiftssystemet. Derfor kan vi godt følge den radikale trafikpolitiske ordfører Martin Lidegaard, der finder det mærkeligt, hvis Danmark ender med at blive det eneste land, hvor vognmændene ikke skal betale vejafgifter, udtaler ordførende direktør i DTL, Michael Svane

Der er dog en række klare forudsætninger for, at DTL kan gå ind i en drøftelse af det radikale forslag:
- En dansk vejafgift skal være afgiftsneutral for transportvirksomhederne.
- Vejafgiften skal også pålægges udenlandske transportvirksomheder, der kører i Danmark.
- Vejafgiften skal primært finansiere vejformål. Pengene skal f.eks. ikke anvendes til at nedsætte taksterne på den kollektive trafik.
- En dansk vejafgift bør i givet fald være en del af en ægte europæisk løsning på afgiftsområdet.

Disse krav står DTL fast på.

- Kan man overholde disse vilkår, så er vi åbne for at gå ind i en dialog om det radikale forslag, men vi har ikke tænkt os at fylde lommerne op hos buspassagererne, udtaler Michael Svane.
- ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden